Conor Purcell vandt Challenge Tour turneringen Black Desert NI Open presented by Tom McKibbin, hvor Hamish Brown blev nr. 5 og Lucas Bjerregaard nr. 7.
Inden finalerunden var Hamish Brown nr. 6 i -7, og med en runde i -1 blev han nr. 5 i -8. Med en eagle på sidste hul gik Lucas Bjerregaard -3 og rykkede frem til en 7. plads i -7, mens Jeppe Kristian Andersen med en runde u +2 faldt tilbage til en 20. plads i -3. Christoffer Bring blev nr. 35 i +1, hvilket også var hans score i finalerunden.
Ni danskere stillede til start, men John Axelsen, Rasmus Neergaard-Petersen, Søren Broholt Lind, Oliver Hundebøll og Jonathan Gøth-Rasmussen missede cuttet.
Conor Purcell vandt efter runde i +1
Inden finalerunden førte Joakim Lagergren i -15 foran Conor Purcell i -14 og Robin Sciot-Siegrist i -9.
De tre spillede sammen i førerbolden, hvor ingen af dem formåede at bryde par. En runde i +1 var nok for Conor Purcell til at vinde i -13 foran Joakim Lagergren i -12, da han gik +3. Jack Senior blev nr. 3 i -11 foran Robin Sciot-Siegrist i -9.
Hamish Brown og Robin Williams delte 5. pladsen i -8.