Alejandro del Rey vandt sin første DP World Tour sejr i Ras Al Khaimah Championship, hvor Hamish Brown blev bedste dansker. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Efter anden runde var Hamish Brown på 5. pladsen, men med en runde i +2 faldt han tilbage, så inden finalerunde delte den forsvarende mester Thorbjørn Olesen og Hamish Brown 30. pladsen i -5.
Hamish Brown kom stærkt tilbage med en runden i -6, så han blev nr. 8 i -11, mens Thorbjørn Olesen blev nr. 27 i -7 efter en runde i -2. Lucas Bjerregaard og Jeff Winther delte 67. pladsen i +1 efter runder i henholdsvis +2 og +3. Rasmus Neergaard-Petersen missede cuttet.
Nicolai Højgaard vandt den første udgave af turneringen i 2022, men var ikke med.
Alejandro del Rey vandt med fire slag
Alejandro Del Rey havde føringen i -16 foran Marcus Armitage i -14 efter 3. runde, og derfra var der fem slag ned til tre spillere i -9.
Med en birdie-birdie start og endnu en birdie på 5. hul kom Alejandro Del Rey foran med 5 slag. Han gik -6 og vandt i -22 foran Marcus Armitage, der gik-4 og sluttede i -18.
David Puig var dagens bedste med en runde i -7 og blev nr 3 i -15 foran Jason Scrivener i -14. Joe Dean, Ivan Cantero og Sebastian Söderberg delte 5. pladsen i -12.
Hamish Brown delte 8. pladsen i -11 med Patrick Reed, Alexander Björk, Scott Jamieson og Kiradech Aphibarnrat.
Det var 26-årige Alejandro Del Reys første sejr på DP World Tour. Han vandt Big Green Egg German Challenge 2022 på Challenge Touren, som nu hedder HotelPlanner Tour.