Challenge TourHalvvejs er Winther nr. 3 på Tourskolen

Halvvejs er Winther nr. 3 på Tourskolen

Jeff Winther er på en 3. plads efter den tredje af de seks runder på Europa Tourens Tourskole.

På en meget blæsende dag hvor blot 15 spillere var under par, gik Winther tredje runde i -2 på Tour Course, så han deler 3. pladsen i -8 med Ross McGowan. De er ét slag efter Robert Coles og Richard McEvoy som fører i -9.

– Det var svære betindelser og mindst 2 – 3 jern mere i vinden. Jeg er glad for, at jeg spillede Tour Course i dag, for Stadium må have været brutal at spille på. Tour Course er lidt lettere, men jeg ser frem til at spille Stadium Course de kommende dage, sagde Jeff Winther til Europa Touren efter runden og fortsatte:

– Jeg var syg, da jeg kom i tirsdags, og var syg i nogle dage. Jeg har bare taget det roligt, og forsøgt at blive i sengen og slappe så meget af som muligt. Jeg fik det bedre fredag, så jeg har haft mere energi og haft det godt siden. Jeg har taget det med ro og slået ét slag af gangen. Det er ikke en sprint men en marathon.

Joachim B Hansen og Martin Simonsen er hhv. 2 og 3 slag fra cutgrænsen
De øvrige fire danske deltagere spillede alle Stadium Course i tredje runde, så de mangler en runde på den lidt lettere Tour Course. Herefter klarer top-70 og lige cuttet til de to finalerunder på Stadium Course.

Som nr. 83 i +2, hvilket også var hans score for dagen med bl.a. en 8’er på et par-5 hul, er Joachim B Hansen to slag fra top-70. Martin Simonsen er ét slag længere tilbage som nr. 88 i +3 efter en runde i par.

Morten Ørum Madsen er nr. 124 i +7, hvilket også var hans score for dagen. Med syv slag op til top-70 bliver det meget svært for ham at klare cuttet.

Det bliver med sikkerhed ikke til et comeback for Mads Vibe-Hastrup, da han er nr. 152 i +19 efter en runde i +8.

Y.E. Yang bragede frem i feltet med 
Edoardo Molinari er nr. 8 i -6, mens Eddie Pepperell og Y.E. Yang er på en delt 13. plads i -5. Majorvinderen Y.E. Yang, der vandt US PGA Championship 2009, spillede Stadium Course i -5, så han rykkede 82 pladser frem i feltet. Statistisk er det den sværeste af de to baner, men runden i -5 var dagens bedste på begge baner.

Tom Lewis og Oliver Wilson er nr. 29 i -3, Michael Hoey nr. 75 i +1, Alvaro Quiros nr. 124 i +7 mens Chase Koepka og Brett Rumford er nr. 142 i +9.

Top-25 får et Europa Tour kort
Efter tirsdagens runde klarer top-70 og lige cuttet til to finalerunder på Stadium Course. Efter de seks runder får top-25 og lige et Europa Tour kort for den kommende sæson.

Q-School Final Stage, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk