Chesson Hadley vandt LECOM Health Challenge på Web.com Tour, hvor Sebastian Cappelen missede cuttet. Endelig optur for Greg Eason der lavede syv birdies på bag-9.
Efter runder i par og -2 var Cappelen én slag fra at klare cuttet efter anden runde.
Chesson Hadley vandt i -23 foran Beau Hossler i -22, Adam Long i -19 og Sam Ryder i -18.
30-årige Chesson Hadley har vundet en enkelt gang på PGA Tour, da han vandt Puerto Rico Open 2014. På Web.com Tour er han nu oppe på tre sejre, da han vandt to turneringer i 2013. Med sejren er han sikker på et PGA Tour for den næste sæson.
Greg Eason lavede syv birdies på bag-9
I begyndelsen af sæsonen gjorde engelske Greg Eason sig meget uheldigt bemærket. Først mistede han 32 bolde på de første 36 huller (!) i sæsonpremieren inden han satte ny rekord for den højeste hulscore med en 15’er på et par-5 hul!
Søndag gjorde han sig så meget positivt bemærket, da han lavede syv birdies på bag-9, som han spillede i 29 slag. Det gav ham en runde i -8 og en 18. plads i -11.
Efter 12 missede cuts i træk klarede han for første gang cuttet for to uger siden, hvor han sluttede på en 34. plads.