Mark Flindt Haastrup sluttede lige udenfor top-10 i GolfUppsala Open, som er en del FREJA Final 4Four på Nordea Tour og ECCO Tour. Den samlede vinder får et eksklusivt Maurice Lacroix Masterpiece ur til en værdi af 75.000 kroner.
Efter en finalerunde i -3 blev Haastrup nr. 11 i -3. Nicolai Kristensen blev nr. 14 i -2, Mathias Gladbjerg og Jesper Gunder Larsen nr. 27 i +3 og Nikolai Høgh nr. 34 i +8. De øvrige danskere missede cuttet efter anden runde.
Niklas Lindström var på en delt førsteplads inden finalerunden, hvor han var blandt dagens bedste med en runde i -7. Efter en afsluttende eagle vandt han i -14 foran Alexander Wennstam i -13.
Sæsonafslutning de kommende to uger
De to sidste turneringer i FREJA Final 4Four, som også afslutter ECCO Tour og Nordea Tour sæsonen, spilles de kommende to uger.
Først er det Race to Himmerland på Himmerland Golf & Spa Resort i den kommende uge hvorefter TourFinal Vellinge Open spilles på Ljunghusens Golfklubb i Sverige.