Helt ærligt, hvem gider at ligge hele dagen på en strand i 27 graders varme, også selv om lagunens klare vand har samme temperatur som luften? Nej, vel?
Efter morgenbadet er det oplagt at spille volleyball på stranden, kitesurfe eller tage en tur med vandflyver og se øerne fra himlen.
Efter frokosten kan man passende spille en runde golf for sidst på eftermiddagen at vende tilbage til stranden og svømme en tur i lagunen, evt. i selskab af tropefisk og havskildpadder.
Velkommen til Guadeloupe, et fransk oversøisk departement i Caribien!
Rejser man på budget og samtidigt gerne vil møde ”de indfødte”, er Servas en fantastisk mulighed. Servas er en forening, hvor værterne inviterer de rejsende til at bo to døgn i deres hjem kvit og frit. Man gør klogt i at skrive og spørge før man ankommer; værtsfamilien kan fx være bortrejst, men man kan som regel få et godt tip til, hvor man kan søge et logi.
På Guadeloupe er der seks servasværter p.t., men ingen af dem har plads til overnattende gæster i denne januar måned. En af dem tilråder le Gosier og fraråder Pointe-à-Pitre, hovedbyen på Guadeloupe. Der er visse kvarterer man ikke bør frekventere efter mørkets frembrud.
Det er ikke vanskeligt at finde en Airbnb til rimelige priser i le Gosier, selv i januar, i højsæsonen. Vælger man at bosætte sig i den lille badeby, skal man sikre sig præcise koordinater på adressen. Le Gosier er tæt pakket med hoteller, restauranter, caféer, biler og turister, så det selv ved højlys dag kan være svært at finde frem i mylderet.
Denne rejsende finder en lille lejlighed med det tillokkende navn Les pieds dans l’eau, Med fødderne i vandet. Hvilket ikke er helt løgn, da havet blot er et sandjern væk.
Her er Det Caribiske Hav meget stille. Fuglene fløjter og kvidrer fra palmetoppene. En meget behagelig afveksling fra fårekyllingerne og frøerne der holder koncert hele natten.
Alle strande er offentlige på Guadeloupe, således også hos naboen Hôtel Canella Beach, hvor man bag volleyballbanen hos Les Îles, du Ciel kan tage en ultralet vandflyver og se nærmere på øerne fra himlen.
Det lille firma drives af tre sympatiske franske tilflyttere, Raul, Béné og Erwan, som nyder Caribien og ikke har tænkt sig at tage tilbage til hovedlandet. Erwan, der er bretoner, savner ikke årstidernes skiften i Europa.
”Jeg er ikke nogen viking. Hvis jeg vil se sne og kulde, tænder jeg for fjernsynet. Jeg har ikke noget behov for også at føle kulden!”
Béné kigger op. Himlen er er stort set skyfri. Hvad med en kort tur op langs kysten til Îlet du Gosier, en lille ø med fyrtårn, og tilbage forbi havneindløbet ved Pointe-à-Pitre? Eller måske en længere tur til Basse Terre for at se vulkanen fra oven?
Det bliver den korte tur. På med redningsvesten og høretelefonerne, og spænd sikkerhedsselen!
20 minutter senere er det tid til lidt frokost. Erwan kan ikke anbefale snackbaren på stranden.
”Nej, tag du på kasinoet henne om hjørnet. Har du lukkede sko på og ser nogenlunde anstændig ud i tøjet, lukker de dig ind. Og maden – og udsigten – fra tagterrassen er glimrende! Men skal du forkæle dig selv, så kør derover til Chez Margaux,” siger bretoneren og peger på de røde klinter på den anden side af bugten. ”Og så kan du jo tilmed tjekke fortet ud. Det stammer fra dengang vi konstant sloges med briterne.”
Det må blive en anden gang. Et gourmetkøkken skal ikke indtages alene, så det bliver snackbaren. Maden er ganske rigtigt ikke en større kulinarisk oplevelse, men servitricen leverer gode friterede fiskeboller, les accras de morue, og udsigten til Basse Terre er trestjernet.
Guadeloupe, en øgruppe med et areal på størrelse med Lolland-Falster, har omkring 400.000 indbyggere og en blomstrende turistindustri. Alligevel er der kun to golfklubber i øriget.
Golf des Abymes, der ligger klods op ad lufthavnen i Pointe-à-Pitre, har ni korte huller med ganske få benspænd. Begejstringen for faciliteterne fejler imidlertid ikke noget hos sekretæren, der entusiastisk fortæller om præsidenten, Joël Lancastre, som selv har finansieret banen, og om hans forhåbninger om engang at kunne præsentere en bane med rigtige kortklippede greens
En ombygget container indeholder både sekretariat og en proshop, hvis vareudvalg er ret begrænset.
”Vi har brugte bolde og brugte køller til salg, Monsieur. Og tees, Monsieur, der er helt nye,” oplyser den venlige sekretær, der tager sig tid til at vise rundt.
De fleste af klubbens medlemmer er også medlemmer af Golf International de Saint-François, en 18-hullers bane tegnet af Robert Trent Jones Senior, der ligger 35 kilometer væk. Men medlemmerne i Golf des Abymes spiller sjældent i Saint-François på hverdage, da køreturen tager 45 minutter uden for myldretiden og dobbelt så lang tid i myldretiden.
”Og der er næsten altid myldretid i Pointe-à-Pitre. Bortset fra på golfbanen,” fortæller sekretæren og lyser op i et stort smil.
Der er rigtig nok ikke mange golfere på banen, heller ikke på driving rangen, hvor en af klubbens to pro’er i gang med at instruere to nye klubmedlemmer, mens en lille pige i pink professionelt udstyr slår smukke slag med køller og jern.
Sekretæren fremviser stolt signaturhullet på Golf des Abymes, 5. hul, hvor omridset af Guadeloupes to største øer, Grande Terre og Basse Terre, er aftegnet på fairwayen.
”Det er som vingerne på en sommerfugl, Monsieur, Det er derfor vi kalder Guadeloupe for L’Île papillon (sommerfugleøen, red.).”
GPS’en programmeres nu til at finde frem til Mémorial ACTe, et prestigebyggeri ved havnen i Pointe-à-Pitre, som fortæller slaveriets historie med vægten lagt på Guadeloupe og Martiniques i sandhed sorte historie.
Franske præsidenter ved, at den kulturelle identitet er vigtig, ikke mindst for folkeslag som et imperium har ladet slave for sig, så i maj 2015 kunne François Hollande indvie et topmoderne museum med forskningsbibliotek, udendørs teater, gourmet restaurant, osv., osv.
Der har været stor polemik om, hvorvidt de 83 millioner euros, som byggeriet angiveligt har kostet, kunne være brugt mere hensigtsmæssigt, fx på et nyt hospital, men der har været mange positive tilkendegivelser, bl.a. fra den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Jesse Jackson, der under sit besøg blev citeret for at sige, at Mémorial ACTe er ”the best type of interpretive center in the world.”
Fra museet viser GPS’en Gerda vej gennem en meget trøstesløs del af Pointe-à-Pitre. Det er en hullet vej gennem slumkvarterer, som giver et indblik i den verden, som er virkeligheden for nogle af slavernes efterkommere i dag.
Graffitien afløses af og til af sorte helte i bybilledet, bl.a. af Martin Luther King, som siger at han havde en drøm.
Læs anden del af denne serie her, tredje del her samt fjerde og sidste del her.
Tekst og fotos: Kim Boje
Atout France (Det franske turistråd) Det skal du se og opleve på Guadeloupe, www.sca.france.fr/da/guadeloupe-oerne/liste/guadeloupe-ogruppe-det-skal-du-se-og-opleve
Servas. En international organisation, der er uafhængig af økonomiske og politiske interesser, hvor man kvit og frit kan besøge ca. 15.000 værter i 135 lande. Gennem Servas får man en enestående mulighed for at lære de lokale og deres land at kende indefra. Nogle af Servas-værterne på listen har noteret et HE – home exchange – da de er interesserede i husbytte. Læs mere på www.servas.dk.
En god restaurant: La Verdure, Résidence Créole, Point de la Verdure, Le Gosier.
97190 Guadeloupe, www.complexelaverdure.com/restaurant-la-verdure.php
En glimrende restaurant: Chez Margaux, 74 Impasse du Fort, tlf.: 06 90 14 14 14, www.chez-margaux.business.site
Se øerne fra himlen i en ULM, jf. www.ulm-guadeloupe.com.
