PopulærtDP World TourGraeme McDowell er allerede favorit som Ryder Cup 2026 kaptajn

Graeme McDowell er allerede favorit som Ryder Cup 2026 kaptajn

Ryder Cup 2026 skal spilles på Adare Manor i Irland, hvor det vil være oplagt at nordirske Graeme McDowell bliver kaptajn.

Med Padraig Harrington som Ryder Cup 2020 kaptajn er tre af de seneste fire kaptajner fra den irske ø med Paul McGinley i 2014 og Darren Clarke i 2016. Kun afbrudt af Thomas Bjørn i 2018.

Vi kender kun kaptajnen for Ryder Cup 2020, og således endnu ikke for 2022 i Rom og 2024 i USA. Det synes dog oplagt at Lee Westwood bliver kaptajn i 2022, hvor han vil være 49 år, mens Ian Poulter er 50 år i 2024.

Nu 40-årige Graeme McDowell er 46 år, når Ryder Cup 2026 spilles på Adare Manor. Han har spillet Ryder Cup fire gange i 2008, 2010, 2012 og 2014, mens han var én af Thomas Bjørns fem vicekaptajner i 2018.

Graeme McDowell har vundet ti gange på Europa Touren og fire gange på PGA Tour inkl. US Open 2010. Hans seneste sejr er Corales Puntacana Resort and Club Championship i marts.

Den første udgave af Ryder Cup blev spillet i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien. Irland kom med i 1973, mens det først fra 1979 var USA mod Europa.

Paul McGinley var den første irske kaptajn i 2014 efterfulgt af Darren Clarke fra Nordirland i 2016, mens Padraig Harrington også er fra Irland.

Team Europe med Thomas Bjørn som kaptajn og Thorbjørn Olesen som spiller efter sejren i Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se og hør McIlroy reflektere over sejren i Masters 2025

Rory McIlroy vandt Masters, og har som den blot sjette spiller har han fuldført et såkaldt karriere Grand Slam, da han har vundet alle...

Nicolai og Rasmus Højgaard gik en 59’er i 1. runde af Zurich Classic

Nicolai og Rasmus Højgaard har fået en forrygende start på holdturneringen Zurich Classic of New Orleans, hvor de gik første runde i -13 og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk