CoronavirusGolfreglerne er tilpasset, så man kan spille handicaptællende runder

Golfreglerne er tilpasset, så man kan spille handicaptællende runder

For mange danske golfspillere er golfsæsonen begyndt, selvom coronavirus pandemien raser over hele verden. I den seneste anbefaling fra Dansk Golf Union, gældende frem til 10. maj, åbnes der op for, at man man spille i fire-bolde og greenfee runder på andre baner end sin egen.

Det er op til golfklubberne og banerne, om man vil følge disse anbefalinger og begrænsninger til spil på banen, brug af driving range mv., men det er der mange som gør.

R&A, som er myndighed for golfreglerne i Europa, har tilladt undtagelser og tilpasninger til golfreglerne, så man kan spille handicaptællende.

DGU har bearbejdet disse, så de indtil videre også er gældende i Danmark. Man kan således spille handicaptællende runder efter vejledningen nedenfor, som er offentliggjort på danskgolfunion.dk.

— oOo –

Håndtering af scorekort

For at imødekomme usikkerhed om udveksling af scorekort tillades det indtil videre at fravige forholdene i Regel 3.3b vedr. fysiske scorekort.

  • Det er ikke nødvendigt fysisk at aflevere et scorekort, hvor det er muligt selv at indtaste sin score via internet eller app, og markøren godkender den elektronisk.
  • Hvor egen indtastning ikke forefindes, må spilleren føre sig egen score og markøren skal ikke fysisk godkende og signere kortet, men kan nøjes med en mundtlig godkendelse.
Flagstænger
  • Klubben kan, som en midlertidig ordensregel, vælge at kræve, at spillerne beholder flagstænger i hullet til enhver tid.
  • Klubben kan vælge ikke at have flagstænger i hullerne
Hullet og bold i Hul

Der ændres ikke på definitionen af Hul. Dog accepteres, at hullets dybde kan være mindre end 101,6 mm.

Definitionen af I Hul ændres til nedenstående, og en runde spillet under disse forhold kan være handicaptællende:

  • Bolden anses for at være I Hul, hvis bolden ligger stille i hullet, og nogen del af bolden er under greenens overflade.
Bunkers

River anbefales fjernet.

Selvom bunkers under disse forhold ikke kan udglattes som normalt, ændres der ikke ved Golfreglerne. Spillerne sørger for at udglatte sandet med deres fødder eller køller.

Runder spillet under disse forhold kan være handicaptællende.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk