Danish Golf ChampionshipGolfPromote lancerer nyt website – www.danish.golf

GolfPromote lancerer nyt website – www.danish.golf

Efter ni succesfulde udgaver af Made in Himmerland/Denmark, står Golfpromote nu på egne ben, med det fortsatte arbejde med at arrangere DP World Tour turnering i Danmark. Det kommer til at betyde en hel del ændringer for promotor Flemming Astrup og hans team i Golfpromote.

Først og fremmest lanceres der i disse dage et helt nyt website, hvor alle selskabets events samles under én og samme paraply som bærer navnet: www.Danish.golf. Her kan man i fremtiden finde alt om ECCO Tour, den danske Challenge Tour og sidst men ikke mindst DP World Tour turneringen Danish.Golf Championship, der i august 2024 skal spilles på Lübker Golf Resort på Djursland, ikke langt fra Aarhus.

– Ved at samle alle vores events under Danish.golf opnås en stærk samlet platform, så sponsorer, spillere, interessenter og ikke mindst publikum lettere kan navigere i vores events. Bemærk dog, at de enkelte events, turneringer og tours fortsat vil have deres egen identitet, og blive afviklet som særskilte events, lyder det fra Flemming Astrup, der er direktør i Golfpromote.

Et andet vigtigt tiltag hos Golfpromote er ansættelsen af en ny kommunikations og pressemedarbejder. Her faldt valget på journalisten og tidligere mangeårig kommentator og redaktør hos Viaplay, Michael Lermark.

– Vi havde brug for en person der kunne tage sig af vores voksende mængde af kommunikation og pressearbejde, ikke mindst på vores nye website, Danish.golf. Desuden kender Michael branchen indefra, gennem sine mange år hos V Sport Golf, han kender spillerne – og de kender ham, hvilket absolut er en fordel, udtaler Flemming Astrup.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Min Woo Lee vandt Texas Children’s Houston Open

Min Woo Lee fastholdt føringen og vandt sin første PGA Tour sejr i Texas Children’s Houston Open. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Rasmus...

Nanna faldt tilbage, da Hyo Joo Kim vandt Ford Championship

En ærgerlig afslutning blev dyr for Nanna Koerstz Madsen, der havde kurs mod top-5, men sluttede udenfor top-10 i Ford Championship presented by Wild...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk