19hul.dkGolfonline.dk er lukket - nyt samarbejde med 19hul.dk

Golfonline.dk er lukket – nyt samarbejde med 19hul.dk

Danmarks ældste golfhjemmeside – Golfonline.dk – er lukket ned, og vil fremover linke videre her til 19hul.dk hvor dansk og international golf dækkes massivt.

Udover daglige nyheder kan man på 19hul.dk bl.a. finde link til ugens leaderboards, ugens direkte sendetider for golf på TV og streaming samt kalender med demodage.
Hver mandag udsendes et gratis nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig under denne artikel.

De seneste år er Golfonline.dk blevet drevet af Søren Kragh, men han har ikke tiden til at drive det videre. I stedet for blot at lukke ned og vise en sort skærm, så er der lavet et samarbejde om, at der linkes videre her til 19hul.dk. Den populære Køb og Salg gruppe på Facebook fortsætter.

Vi byder alle nye brugere velkommen til 19hul.dk, som blev lanceret i 2016. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at sende en mail til info@19hul.dk.

Én af de første nyheds-hjemmesider i Danmark

Golfonline.dk blev lanceret af Jakob Kristensen og Johnny Pedersen i maj 1996, hvilket var inden internettet for alvor fik sit gennembrud i Danmark. Ganske få procent af de danske hustande havde internetadgang tilbage i 1996, og der er mange som aldrig har hørt et 56K modem ringe op for at skabe en (langsom) internetforbindelse.

Det var i øvrigt også i 1996, at Danmarks Radio officielt kom på internettet med en hjemmeside, mens TV2 lavede deres første hjemmeside i 1998.

Golfonline.dk blev siden overtaget af Morten Sandorff, og er senest blevet drevet af Søren Kragh, men nu er det slut.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk