KlubnytGolfklub med egen motorvejsafkørsel

Golfklub med egen motorvejsafkørsel

Silkeborg Ry Golfklub markerer åbningen af Silkeborg-motorvejen, hvor golfbanen omdannes til ”motorvej” – naturligvis med en bil som hole in one-gevinst.

Med kun én kilometer fra nærmeste motorvejsafkørsel til golfbanen i Resenbro har Silkeborg Ry Golfklub store forventninger til fremtiden både omkring medlemstallet og antallet af greenfeespillere. Derfor er golfklubben naturligt nok med til at markere Danmarks Største Vejfest i forbindelse med åbningen af Silkeborg-motorvejen lørdag den 10. september.

Med 112 deltagere fra klubber i hele Jylland er motorvejsturneringen fuldtegnet. På det store præmiebord er naturligvis også en Hyundai fra PerB-biler for en hole in one på Øst-sløjfens hul 5. Banen er omdannet til en ”motorvej,” hvor baneservice bliver til vejservice, restauranten til ”pitt stop” og gevinster for ”længste drive” og ”sikreste drive.”

I Silkeborg Ry Golfklubs ledelse glæder man sig til åbningen af motorvejen, der minimerer kørselstiden til golfbanen i Resenbro fra Aarhus til 15 minutter og fra Ikast-Herning-området til 15-20 minutter.

– Det har helt fra starten været vigtigt for golfklubben at bakke op om Danmarks Største Vejfest. Både fordi vi gerne vil være en synlig del af byfestlighederne, men også fordi vi forventer, at motorvejen får stor betydning for vort fremtidige forretningsområde, siger golfmanager i SRG, Mads Faber.

– Tiden – og ikke mindst fritiden – er i dag en knap ressource, men med motorvejsafkørslen lige ved døren er der nu kun 15-20 minutters kørsel fra Aarhus, Herning og Ikast til en af Danmarks aller bedste golfbaner i Silkeborg. Og med tilføjelsen af vores flotte mesterskabsbane i Ry betyder det, at vores primære område for potentielle medlemmer udvides fra ca. 70.000 indbyggere i 2012 til 130.000 i 2016. Det samme vil gøre sig gældende, når vi skal tiltrække gæster og virksomheds-arrangementer ude fra, siger Mads Faber.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk