Ferie for Alle / Dansk GolfshowGolf- og feriemesse i Herning fra fredag til søndag

Golf- og feriemesse i Herning fra fredag til søndag

Fra fredag til søndag er der Ferie for Alle og Dansk Golfshow i MCH Messecenter Herning, hvor der er flere end 1.100 udstillere, hvilket gør det til Skandinaviens største feriemesse.

Der er fem temaområder på messen; Udland, Danmark, Camping, Udeliv og Golf. Kina skule have været årets partnerland men som følge af coronavirus udbruddet har de meldt afbud, så charterferie er årets partner på messen.

Udstyr, rejser og gode tilbud

Golf har sin egen store hal med mange udstillere. Man kan prøve nyt golfudstyr, og kan man nøjes med en ældre model, så er der en masse gode tilbud.

I golfhallen kan man også blive inspireret til den næste golftur i Danmark eller udlandet, ligesom man kan prøve simulatorgolf og meget andet.

I de 14 store haller er der er noget for enhver. Blandt andet står rejsebureauer, charterselskaber og turistbureauer står klar til at opfylde enhver feriedrøm. Både med og uden golf.

Er man til camping, er der rig mulighed for at studere de nyeste campingvogne. Der er mange muligheder for inspiration til nye rejsemål. Man kan også deltage i 130 gratis rejseforedrag, ligesom der er et legeland for de mindste.

Sidste år var der 1.131 udstillere og 61.319 besøgende over de tre dage. Omkring 1.500 campister vintercamper bag hallerne. Se også vores billedgalleri fra Dansk Golfshow 2019 og fra Ferie for alle 2019.

Åbningstider

Fredag den 21. februar kl. 9 – 17
Lørdag den 22. februar kl. 10 – 18
Søndag den 23. februar kl. 10 – 17

Billetpriser

Billetten gælder én dag. Der er gratis parkering.

Voksen: 100,- kr.
Barn, 5 – 12 år (børn under 5 år gratis): 10,- kr.
Seniorbillet, 60+ (Kun gyldig fredag 21. februar): 50,- kr.
Efter-15 billet (Kun gyldig efter kl. 15): 50,- kr.

Læs mere på www.ferieforalle.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk