Fra fredag til søndag er der Ferie for Alle og Dansk Golfshow i MCH Messecenter Herning.
13 messehaller er i brug, når Skandinaviens største feriemesse afholdes med flere end 1.200 udstiller og omkring 60.000 besøgende. Der er fem temaområder på messen; Udland, Danmark, Camping, Golf og Udeliv.
Se også vores billedgallerier fra Dansk Golfshow 2017 og fra Ferie for Alle 2017.
Udstyr, rejser og gode tilbud
Golf har sin egen store hal med mange udstillere. Man kan prøve nyt golfudstyr, og hvis man kan nøjes med en ældre model, så er der en masse gode tilbud.
I golfhallen kan man også blive inspireret til den næste golftur i Danmark eller udlandet, ligesom man kan prøve simulatorgolf og meget andet.
I de 13 haller er der er noget for enhver. Blandt andet står rejsebureauer, charterselskaber og turistbureauer står klar til at opfylde enhver feriedrøm. Både med og uden golf.
Er man mere til camping, så er der rig mulighed for at studere de nyeste campingvogne. Der er mange muligheder for inspiration til nye rejsemål, og man kan også deltage i 120 gratis rejseforedrag.
Årets partnerland er Spanien, som der vil være ekstra fokus på.
I 2017 var der 1.177 udstillere og 59.143 besøgende over de tre dage. Sidste år var 54 forskellige lande repræsenteret på messen, hvoraf de 41 var direkte repræsenteret ved officielt turistkontor eller ambassade. Flere end 1.500 udstillere og besøgende vintercamper udenfor hallerne, og sidste år var der 1.600 campister.
Åbningstider
Fredag den 23. februar kl. 10 – 18
Lørdag den 24. februar kl. 10 – 18
Søndag den 25. februar kl. 10 – 17
Billetpriser
Billetten gælder én dag. Der er gratis parkering.
Voksen: kr. 100,-
Barn, 5 – 12 år (børn under 5 år gratis): kr. 10,-
Seniorbillet, 60+ (Kun gyldig fredag 23. februar): kr. 50,-
Efter-15-billet (Kun gyldig efter kl. 15 på én valgfri dag): kr. 50,-
Læs mere på www.ferieforalle.dk