Kampen om Den Lyserøde Tee er inde i den afgørende fase. Jesper, ægtemanden med det solide korte spil – meget korte spil – er én op i matchen mod Hanne, den langtslående hustru med den kolde putter. Der er blot fem huller tilbage på The Tony Jacklin Marrakesh. Forude venter vanvittige vandhazarder og vandede vittigheder.
Spillernes silhuetter og skygger står mørkt mod det dystre jern- og betonskelet til en luksusvilla på Argan Golf Resortet. Sneklædte Atlasbjerge indrammer scenen. Spændingen stiger.
Par-trehullet på 182 meter spiller ind i vinden. Hanne rammer pladen, men bolden triller af greenen og ind i semiroughen.
Ægtemanden prøver at genfinde selvtilliden efter det uheldige 13. hul.
”Trevor Immelman måler op.” Jesper mimer den sydafrikanske stjerne og lader køllen pege selvsikkert i den ideelle slagretning.
”Immelman! Hvilket latterligt navn. Poseringen passer perfekt, skatter!”
Hanne synes at have tilkæmpet sig et psykologisk overtag, da Jesper slicer driveren og er kort af green, men den rutinerede sportsmand viser høj moral, hans indspil er af højeste kvalitet, og den lille hvide bold standser op en halv meter fra pinden. Dagens slag!
Dagens slag – lige indtil Hanne chipper sit indspil helt til hullet. Øjeblikkeligt ryger gemalens arme ned og fruens op.
”Anything you can do, I can do better”. Fruens sangvalg lægger pres på Jesper. Hanne putter ud med sit sandjern og lægger yderligere pres på sin rystede ægtemand, der står med en halv meter for at dele hullet – og misser!
Fire huller igen og stillingen er lige, all square.
Parløbet fortsætter nærmest synkront, nu mere nervøst og middelmådigt på 15., der ellers har 345 m helt lige landevej til green med to fairway bunkers som eneste forhindringer.
”Stadig enkelte ledige pladser på dansegulvet,” lyder det fra gemalen, efter begge ægtefæller har misset green. Det tager hver spiller fire slag at komme helt op til orkestret, og kinddansen deles i dobbeltbogeys.
16. hul. Et meget kort par-tre med ø-green og et deja-vu til Sawgrass ved Ponte Vedra Beach i Florida. Tony Jacklin må have fået copyright til det ikoniske 17. hul på PGA-tourens egen bane.
”Du kedede dig med den flade bane uden udfordringer, skat. Nu får du da lidt vand i spil. Men er der ikke noget med du lider af vandskræk?”
Jesper spiller spillet uden bold på mesterlig vis, og Hanne med honnøren slår dagens første dårlige teeslag, langt og skævt. Plask!
Jesper undlader vandede vittigheder og finder en blød plet på den grønne ø, hvor bolden lige akkurat forbliver tør.
”Held i spil og held i kærlighed, ” lyder det fra Hanne, der stirrer vantro på Jesper, som sender fingerkys op i den blånende himmel.
The rest is silence, og Jesper er én op igen.
Næstsidste hul. Et 351 meter par-fire. Stilheden er larmende og brydes kun af forbitrede udråb, når der slås sløje slag fra jord og grus. Det slider på nerverne – men ikke på fairway…
I medgang og modgang zigzagger ægteparret sig frem til flaget, der burde stå på halv efter to treputts. Men spændingen er intakt, om end Jesper blot behøver at dele 18., et klassisk afslutningshul på 463 meter med out i venstre og vand i højre.
”Det bliver en walk in the park,” siger Jesper inden hans slice for første gang svigter og bolden hooker over oliventræer og mur i venstre hvilket udløser et højt: ”Fore!”
Trafikken på hovedvejen ind til Marrakesh, der løber parallelt med fairway, domineres af knallerter, scootere og æseltrukne kærrer. Hanne er hurtigt fremme for at besigtige ægtemandens eventuelle skader. Hun kravler behændigt op på muren og råber: ”Han er død!”
Jesper smiler blegt, men svarer kvikt.
”Surt. Folk på de her breddegrader forstår kun fransk og arabisk. Ved næste skævert råber jeg: ”Quatre” (”Four” på engelsk, red.)!”
Men det er en slagen mand, der flækker den provisoriske bold og må erkende, at spillet ikke er tabt, men delt, da fruen har slået på green i tre og har et fem-putt for at vinde hullet og sikre en omkamp om Den Lyserøde Tee senere på året.
Parret forenes i lutter idyl på den grønne green – den grønne gren, undskyld – og der er ingen bitre miner hos ægtemanden, som klapper sin hustrus bagdel med ordene: ”Når enden er god…”
Hvordan det gik med Deres udsendte på The Tony Jacklin? Godt man har selektiv hukommelse. Det er vel egentlig kun andet slaget på 16. der har lagret sig på harddisken – flopslaget der skabte den bedste lyd man kan høre på en golfbane, nemlig det klonk det siger, når bolden ryger direkte i hul.
Og, selvfølgelig, billedet af mine medspillere, der efterfølgende gav udtryk for deres begejstring, står mejslet i erindringen.
Få uvurderlige marokkanske rejsetips – samt bonusinfo om hvad der blev af Hanne og Jesper – i tredje og sidste artikel: Geder, golf og meget mere. Rejseoplevelser fra Marokko (3).
Læs også den første artikel; Golf, grin, geder og meget mere. Rejseoplevelser fra Marokko (1).
Tekst og fotos: Kim Boje.
GOLF, OVERNATNING M.M.
The Tony Jacklin Marrakech & The Montgomerie Marrakech, www.prestigiagolf.com
Café les Négociants, Marrakesh, http://les-negociants.business.site/
Gnawa festival, Essaouira, 21.-24. juni 2018, www.festicket.com/festivals/gnaoua-festival/2018/
Grand Café de la Poste, Marrakesh www.en.grandcafedelaposte.restaurant/
Hotel Toulousain, Marrakesh www.hoteltoulousain.ma
Jardin Majorelle, Marrakesh www.jardinmajorelle.com/
Riad Jnane Mogador, Marrakesh, www.jnanemogador.com/
Tæppehandler Mostafa Mtibat, for enden af rue Hoummane Fetouki, Essaouira
