UdstyrGolf Experten bliver medejer af cirkulær start-up

Golf Experten bliver medejer af cirkulær start-up

Landets største forhandler af golfudstyr, Golf Experten, køber en ejerandel i den cirkulære golfplatform WePlayAgain A/S. Efter at have kørt en pilottest i 2023, hvor Golf Experten’s kunder har kunnet indlevere deres brugte golfudstyr og få værdien af det brugte udstyr fratrukket i prisen på nyt udstyr, udvider de nu samarbejdet med et direkte medejerskab.

– Vi har været meget tilfredse med den test, vi har kørt. Systemet er nemt at bruge – kunderne kan se værdien af udstyret online og komme ned i butikken og realisere værdien med det samme. Der er stor fokus på cirkulær økonomi og bæredygtighed i samfundet – især hos de yngre generationer, og det giver god kommerciel mening, at vi også begynder at positionere os på dette marked. Synergierne med vores eksisterende forretningsmodel er åbenlyse, og det er et marked i vækst, så på sigt kan vi adressere et større samlet marked, siger ejer og direktør hos Golf Experten, Kim Johansen.

Modellen fungerer således:
  • Vurdering: Værdien af kundens brugte udstyr ses online.
  • Indlevering: Kunden indleverer sit udstyr hos Golf Experten.
  • Realisering af værdi: Kunden kan anvende værdien som rabat på nyt udstyr.
  • Genbrug: Brugt udstyr sælges videre via WePlayAgain med en prøveperiode på 14 dage og 2 års garanti.

Medejer og stifter af WePlayAgain A/S, Søren Heilmann, udtaler:

– Vi er fantastisk glade for, at Golf Experten efter en positiv test ser mulighederne i markedet sammen med os. Vi har nu et system og et set-up sammen med Golf Experten, hvor vi er godt positioneret til vækst.

Generelt ser Søren Heilmann et kæmpe uopdyrket potentiale for detailhandlere og brands i Europa, der halter langt efter udviklingen i USA, på et marked, der er generel enighed om, vil fordobles over de næste 4-5 år. Han fortsætter:

– Potentialet ved at tappe ind i resale-markedet er enormt, men afhænger selvfølgelig af, i hvor høj grad en detailhandler eller et brand er villig til at investere i det og om man vælger at se det sekundære marked som en trussel eller en mulighed.

Det er ikke første gang, teamet bag WePlayAgain laver cirkulære koncepter. På resterne af den danske Blockbuster-platform stiftede Søren Heilmann oprindeligt også Blue City (i dag GreenMind), som er landets største forhandler af brugt forbrugerelektronik. Søren Heilmann har i dag rettet fokus på at levere en fuld turn-key løsning til brands og retailers, der udover en buyback løsning også giver brands og retailers en e-commerce løsning der er optimeret mod gensalgsmarkedet og udtaler til sidst:

– Umiddelbart virker det nemt at indkøbe og gensælge brugte produkter fra virksomhedens kunder, men for at udløse de fulde potentiale og undgå at skabe for store administrative byrder, vil jeg klart anbefale, at man opretter et særskilt profitcenter eller selskab og allierer sig med specialister på området. Om få år vil kunderne betragte det som ”normalen” at man får tilbudt værdi for sine brugte varer samme sted som man køber nyt – fuldstændig som det har været kutyme i bilbranchen i mange år.



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk