Emily K Pedersen mistede sin førsteplads i LPGA Q-Series, men er fortsat med helt fremme efter anden runde (ud af otte!), mens Nicole Broch Estrup og amatøren Karen Fredgaard rykkede godt frem i feltet.
Emily K Pedersen var på en delt førsteplads i -6 efter første runde, og med -2 på Crossing Course (CC) er hun nu delt nr. 3 i -8 nu hvor alle 110 deltagere har spillet en runde på begge baner der er vært for de første fire af otte runder.
Nicole Broch Estrup gik -2 på Falls Course (FC) og rykkede 24 pladser frem til en 46. plads i i-1. Amatøren Karen Fredgaard gik -1 på CC og rykkede 20 pladser frem til en 81. plads.
Emily har sin træner David Dickmeiss som caddie, mens Nicole har sin mand Kasper Broch Estrup som fast caddie, og Karen Fredgaard har sin far Peter Fredgaard, der i øvrigt er bestyrelsesformand i Asserbio GC, som caddie.
Emil er ét slag fra førstepladsen
Na Rin An og Linnea Johansson deler føringen i -9 foran Emily og Hye-Jin Choi i -8.
Ayaja Furue, der er nr. 14 på verdensranglisten, er på en delt 5. plads i -7. En høj placering på verdensranglisten er ikke i sig selv nok til et LPGA kort, så der er to fra top-20 og syv fra top-100 på verdensranglisten i Q-Series.
LET Race to Costa del Sol vinderen Atthaya Thitikul der er nr. 18 i verden fik en skuffende start, da hun var nr. 70 i +1 efter første runde, men med en 65’er er hun nu rykket frem som nr. 12 i -5.
Top-70 klarer cuttet efter fjerde runde
I LPGA Q-Series er der 110 spillere, som kæmper om en plads i top-45, der giver et kort til LPGA i næste sæson. Jo højere man slutter på leaderboardet, desto bedre et kort får man, men intet er afgjort da LPGA kortene uddeles efter 8 runder!
Top-70 og lige klarer cuttet efter fjerde runde på søndag, hvorefter der spilles yderligere fire runder på andre baner fra torsdag til søndag i næste uge.
LPGA Q-Series – Tourskole, leaderboard
Mere om Q-Series
Q-Series spilles over to gange fire runder på Robert Trent Jones Golf Trail baner i Alabama fra den 2. – 5. december og 9. – 12. december. Der er cut efter fjerde runde, så kun top-70 og lige er med i den anden uge, og derefter får top-45 og lige et LPGA kort.
Hvor der tidligere blev spillet én Tourskole finale er der nu en Q-Series bestående af to “turneringer” med fire runder i hver. Den første spilles på Magnolia Grove (Crossings og Falls) efterfulgt af fire runder på Highland Oaks Golf Club.
Scoren for top-70 og lige der klarer cuttet, overføres fra den første turnering til den anden, så er man -4 efter første turnering, begynder man den anden turnering i -4. På leaderboardet vises således score for otte runder.
Efter de otte runder får top-45 og lige kategori 14 på LPGA, så næsten halvdelen af deltagerne får et LPGA kort. Spillerne i top-20 får de bedste kort, så dem udenfor top-20 får også et kort til Symetra Tour.
Der spilles også om en samlet præmiesum på 150.000 $.
Skal være professionel for at blive medlem af LPGA
Karen Fredgaard er fortsat amatør, og kan blive medlem af Symetra Tour, men for at blive medlem af LPGA skal man være professionel.
Hvis det lykkedes for Karen Fredgaard, der er én af otte amatører i feltet, at kvalificere sig til LPGA via Q-Series, skal hun således blive professionelle for at få kortet. Hun behøver dog ikke at tage stilling til medlemskab med det samme, da det kan vente helt til 1. juli næste år – de fleste vil dog nok vælge at blive professionelle inden den nye sæson begynder.