George Coetzee fik den bedste start på Sunshine Tour turneringen Investec Cup, hvor 16 spillere kæmper om en bonuspulje på 4,4 mio. kroner.
Coetzee, der blev nr. 57 i WGC – Cadillac Championship, gik første runde på Millvale Private Retreat i -5, hvilket er ét slag bedre end Jacques Blaauw i -4.
Mark Williams, Ross McGowan, Haydn Porteous og Brandon Stone deler 3. pladsen i -3, mens Dean Burmester er alene på 7. pladsen i -2.
Alle på nær Burmester spiller om 2. pladsen
Det er finalen på Chase to Investec Cup, som Dean Burmester er sikker på at vinde, hvilket der kan læses mere om i denne artikel på 19hul.dk.
Coetzee begynder turneringen som nr. 5 på ranglisten, og med en sejr vil han få andenpladsen i Chase to Investec Cup.
Som nævnt kan ingen indhente Dean Burmester, som har haft fire sejre og yderligere syv top-10 placeringer det seneste år.
Viasat sender direkte fredag og lørdag
Turneringen spilles fra onsdag til lørdag. Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 12 – 15 og lørdag fra kl. 11 – 15 med engelske kommentatorer.