LET Access SeriesGemma vil beholde titlen

Gemma vil beholde titlen

Den 29-årige golfspiller fra Manchester har i de seneste to Smørum Ladies Open-turneringer sikret sig omkring 120.000 kr. i præmiepenge. Planen er at genvinde titlen i år og tilføje yderligere 60.000 kr. til sin samlede gevinst.

– Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til Smørum for at forsvare titlen i år. Jeg har mange fantastiske minder fra de sidste to år i Smørum, især fra sidste år, da jeg vandt turneringen. Det betød meget for mig at få sejren efter at have været så tæt på året før. Jeg elsker banen og den varme modtagelse fra både personalet og de frivillige, siger Gemma Clews.

I 2022 blev Gemma Clews nummer fire efter de forrygende, lokale amatører Cecilie Leth-Nissen, Amalie Leth-Nissen og Natacha Høst Husted. Men da amatørerne ikke må vinde penge, kunne pro-fessionelle Gemma Clews dengang smile hele vejen til banken – Foto: Frank Undall

Den 163 centimeter høje Clews blev født i Manchester 1. oktober 1996. Hun begyndte at spille golf som 11-årig på Ashton-on-Mersey School og blev i 2010 medlem af Delamere Forest Golf Club, syd for Liverpool og Manchester.

Som amatør konkurrerede Clews internationalt for England, hvor hun spillede fire landskampe og vandt tre. Hun deltog i den prestigefyldte Espirito Santo Trophy i Mexico i 2016 og i European Ladies’ Team Championship i 2017, hvor hun bidrog med to afgørende point i finalen mod Italien. Clews repræsenterede også Storbritannien og Irland i Vagliano Trophy i 2015 og 2017 mod det europæiske kontinent.

I 2017 blev hun nummer to ved det irske åbne amatørmesterskab og vandt det walisiske åbne slagspilsmesterskab ved Kirby Muxloe med en margin på fem slag.

Professionel siden 2017

Clews blev professionel i 2017 og sluttede sig til LET Access Series i 2018, hvor hun delte sin tid mellem LETAS og Ladies European Tour i 2019. Hun vandt sin første professionelle titel i 2021 i Rose Ladies Series.

I 2021 blev Clews nummer to ved Lavaux Ladies Open i Schweiz efter en playoff mod Gabriele Macdonald.



I 2023 blev hun nummer to ved Czech Ladies Challenge, før hun sikrede sin første LETAS-titel ved Smørum Ladies Open i 2023 efter en spændende playoff mod de svenske spillere Corinne Vidén og Nathalie Borg, som begge endte på en delt andenplads.

– Jeg har et par ugers pause med mulighed for at kvalificere mig til AIG Women’s British Open gennem kvalifikationsrunder. Pre-kvalifikationen spilles 28. juli på min hjemmebane Delamere Forest, og den endelige kvalifikation er 19. august på Crail Golf Club i Skotland, siger Gemma Clews.

Allerede som 14-årig blev Gemma Clews tilknyttet Delamere Golf Club, der ligger smukt i et hede-landskab i Cheshire. Her banens 3. hul – Foto: Delamere GC

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Oliver Gillberg vandt SM Match by Cutter & Buck for anden gang

Oliver Gillberg vandt SM Match by Cutter & Buck efter en finalesejr på 20. hul over amatøren Simon Hovdal i den traditionsrige hulspilsturnering. Det...

Greig Hutcheon vandt Legends Open de France

Greig Hutcheon vandt Legends Open de France på Le Touquet Golf Resort ved kysten i det nordlige Frankrig. Der er højdepunkter i videoen ovenfor. Inden...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk