LET Access SeriesGemma Clews tog førstepræmien i Smørum for 3. år i træk

Gemma Clews tog førstepræmien i Smørum for 3. år i træk

Den forsvarende mester Gemma Clews genvandt Smørum Ladies Open og har for tredje år i træk fået førstepræmien i den danske LET Access Series turnering, som også tæller til Ahlsell Nordic Golf Tour.

Gemma Clews fra England tog føringen med -5 i første runde, og havde en føring på ét slag inden finalerunden. Den gik hun i -1 og hun vandt i -8 foran svenskerne Anna Magnusson og Andrea Lignell i -7.

Med tre birdies på de første 6 huller af finalerunden var Natacha Høst Husted fremme på førstepladsen, men det endte med en runde i -1 og en del 4. plads i -5 med svenske Kajsa Arwefjall.



Amatøren Victoria Kristensen blev nr. 6 i -4, Sofie Kibsgaard og Puk Lyng Thomsen nr. 10 i -1, amatøren Olivia Grønborg nr. 19 i +1, amatørerne Alvilda Wiberg og Benedicte Brent-Buchholtz delte 26. pladsen i +3 mens Liva Krøl Andersen blev nr. 32 i +4.

2022 vinderen Cecilie Leth-Nissen, der blev professionel i torsdags, og Line Toft Hansen delte 47. pladsen i +7, amatøren Anna Behnsen blev nr. 58 i +9 og amatøren Ida Petersen nr. 62 i +10.

Der blev spillet om 60.000 €, hvoraf Gemma Clews fik 9.600 €, og har nu i alt tjent godt 200.000 danske kroner i den danske turnering de seneste tre år.

Gemma Clews har vundet tre førstepræmier i Smørum!

Som nævnt var Gemma Clews forsvarende mester, da hun vandt efter omspil i 2023, hvor førstepræmien var på 9.600 €. Hun kvalificerede sig til LET, men kom tilbage til Smørum i år for at beholde sin titel.

Hun blev nr. 4 i den første udgave af Smørum turneringen i 2022 hvor amatøren Cecilie Leth-Nissen vandt foran Amalie Leth-Nissen og Natacha Høst Husted, som også var amatører. Så Gemma Clews på 4. pladsen blev den bedste professionelle spiller og fik dermed førstepræmien på 8.000 €.

Smørum Ladies Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna var bedre end verdens bedste, og er nr. 3 i Ford Ch’ship

Nanna Koerstz Madsen er på en delt 3. plads inden finalerunden af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, som føres af Lilia Vu....

Rasmus Højgaard og Scheffler faldt tilbage i Houton Open

Rasmus Højgaard er ude af topstriden i Texas Children’s Houston Open, hvor han var den eneste af fire danskere der klarede cuttet. Min Woo...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk