PGA TOUR AmericasFrederik Kjettrup vandt i sin debut på PGA Tour Americas

Frederik Kjettrup vandt i sin debut på PGA Tour Americas

24-årige Frederik Kjettrup vandt The Beachlands Victoria Open presented by Times Colonist i sin debut på PGA Tour Americas, der er en slags 3. division efter PGA Tour og Korn Ferry Tour.

Efter første runde havde Gustav Frimodt, der debuterede som professionel, føringen i -8 foran Frederik Kjettrup på en delt 2. plads i -7.

Desværre for Gustav Frimodt gik han anden runde i +5 og missede cuttet med ét slag. Frederik Kjettrup holdt fast i toppen, og efter runder i -7, -6 og -6 førte han med tre slag inden finalerunden.

Kjettrup blev dog overhalet af Mateo Fernandez de Oliveira, der kom til -20 efter en finalerunde i -7. Kjettrup var i -19 efter 15 huller af finalerunden, men med birdies på 16. og 17. hul gik han -2 og vandt i -21 foran Mateo Fernandez de Oliveira i -20.

Se vinderinterview med Frederik Kjettrup nedenfor – artiklen fortsætter efter videoen med bl.a. mere om PGA Tour University og PGA Tour Americas.

Clay Feagler blev nr. 3 i -19 på Uplands Golf Club i Victoria, Canada, som ligger mellem Seattle og Vancouver.

Sejren gav en check på 40.500 $ svarende til godt 280.000 danske kroner og 500 point til ranglisten, hvor han nu er nr. 9. Frederik Kjettrup debuterede som professionel i US Open, hvor han var ét slag fra at klare cuttet

De to danskere var med i feltet via PGA Tour University ranglisten, hvor Frederik Kjettrup sluttede som nr. 8 og Gustav Frimodt nr. 9. Det har givet dem fuldt kort til PGA Tour America, der er en slags 3. division efter PGA Tour og Korn Ferry Tour. De kan også få adgang til enkelte Korn Ferry Tour turneringer, hvilket der er mere om nedenfor, hvor der kan læses mere om PGA Tour University og PGA Tour Americas.

The Beachlands Victoria Open presented by Times Colonist, resultat

Mere om PGA Tour University

PGA Tour University er kort fortalt en rangliste over de bedste college spillere i NCAA Division-I. Ranglisten baseres på resultater de seneste to år i turneringer med NCAA Division-I holdturneringer, alle PGA Tour turneringer samt Hero Dubai Desert Classic 2023 og 2024. Point baseres på amatørernes verdensrangliste, men det er primært i college-turneringer der optjenes point.

Vinderen af ranglisten, Michael Thorbjornsen (Ludvig Åberg sidste år), har fået et PGA Tour kort for resten af sæsonen og næste sæson. Nr. 1 – 5 har fuldt Korn Ferry Tour kort resten af sæsonen, mens nr. 6 – 10 har et begrænset kort. På Korn Ferry Tour er der en PGA Tour University kategori med 5 pladser i turneringerne, som fordeles efter rangliste-placering.



Top-10 har også et kort til PGA TOUR Americas i år og i den første del af 2025, hvor der spilles Latin America Swing.

De tre spillere blandt nr. 2 – 25 på ranglisten som nu optjener flest FedExCup og Korn Ferry Tour point resten af sæsonen får et kort til Korn Ferry Tour 2025.

Mere om PGA Tour Americas

PGA Tour Americas er en ny tour dannet som en fusion mellem PGA Tour Latinoamérica og PGA TOUR Canada. Der er to Swings med seks turneringer i Latin America Swing fra marts til maj og 10 turneringer fra juni til september i North America Swing.

North America Swing begynder med The Beachlands Victoria Open den 20. juni, så PGA Tour University spillerne kan deltage i hele den anden del af sæsonen.

Efter de første 15 turneringer kvalificerer top-120 på PGA Tour Americas Points List sig til sæsonfinalen Fortinet Cup Championship, der spilles fra den 5. – 8. september.

Top-10 på på ranglisten efter sæsonen får et Korn Ferry Tour kort i 2025. Derudover er de to bedste i Latin America Swing og de tre bedste i North America Swing garanteret et Korn Ferry Tour kort, så de får et kort selv hvis de slutter udenfor top-10 på ranglisten. Så det kan være op til 15 spillere der får et Korn Ferry Tour kort, men vil formentlig nok være tættere på 10.

De 10 – 15 der får et Korn Ferry Tour 2025 kort er også direkte kvalificeret til finalen på PGA Tour Tourskolen, så de har muligheden for at kvalificere sig til PGA Tour.



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Cam Davis vandt Rocket Mortage Classic for anden gang

Cam Davis vandt sin anden PGA Tour sejr i Rocket Mortage Classic, hvor Nicolai Højgaard faldt tilbage i weekenden. Se højdepunkter fra finalerunden i...

Nicole og Nanna blev nr. 3, da Thitikul og Yin vandt Dow Championship

Nicole Broch Estrup og Nanna Koerstz Madsen opnåede en flot 3. plads i LPGA holdturneringen Dow Championship, som blev vundet af holdet Jin &...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk