PopulærtPGA TourFrancesco Molinari vandt Arnold Palmer Invitational

Francesco Molinari vandt Arnold Palmer Invitational

Francesco Molinari vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard efter en forrygende finalerunde på Bay Hill, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Ovenfor ses højdepunkter fra finalerunden.

Thorbjørn fik en forrygende start med tre birdies på sine første 4 huller torsdag, hvor han begyndte på 10. hul. Efter fire bogeys på banens for-ni gik han dog første runde i +1. I anden runde lavede Thorbjørn ligeledes fire bogeys på for-ni og tre birdies på bag-ni, så i samlet +2 var han ét slag fra at klare cuttet.

Fra på torsdag til søndag deltager Thorbjørn og Lucas Bjerregaard i The Players Championship.

Francesco Molinari vandt efter runde i -8

Inden finalerunden førte Matthew Fitzpatrick i -9 foran Rory McIlroy i -8, mens Aaron Baddeley, Matt Wallace og Kevin Kisner delte 3. pladsen i -7.

Francesco Molinari begyndte finaledagen på en 17. plads i -4, men med en runde i -8 tog han føringen i -12, så det var ham der skulle jagtes. Da han kom i klubhuset havde førerbolden med Fitzpatrick og McIlroy spillet 11 huller.

Ingen kunne hente Molinari, som derfor vandt i -12 foran Matthew Fitzpatrick i -10, mens Sungjae Im,Tommy Fleetwood og Rafa Cabrera Bello delte 3. pladsen i -9.

Rory McIlroy gik (endnu) en skuffende finalerunde i par, så han delte 6. pladsen i -8 med sidste uges vinder Keith Mitchell, Sung Kang og Made in Denmark 2018 vinderen Matt Wallace.

Henrik Stenson og Bubba Watson delte 17. pladsen i -5, Ian Poulter blev nr. 23 i -4, den norske amatør Viktor Hovland og Rickie Fowler delte 40. pladsen i -1, Bryson DeChambeau blev nr. 46 i par, Patrick Reed nr. 50 i +1 og Justin Rose nr. 63 i +5.

Phil Mickelson og Brooks Koepka missede cuttet.

Molinaris tredje PGA Tour sejr

Det var 36-årige Francesco Molinaris tredje sejr på PGA Tour efter sejre i The Open 2018 og Quicken Loans National 2018.

Han har vundet seks gange på Europa Touren, hvor han udover The Open også vandt BMW PGA Championship sidste år. Francesco Molinari vandt også Race to Dubai 2018 ranglisten.

Im, Kang og Mitchell kvalificerede sig til The Open

Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard er blevet en del af The Open Qualifying Series, så der blev spillet om tre pladser i The Open.

De tre pladser gik til Sungjae Im, Sung Kang og Keith Mitchell, da de øvrige i toppen allerede er kvalificeret.

Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk