Ryder Cup har været kendt som én af få golfturneringer hvor der kun spilles om æren, men ved Ryder Cup 2025 får de amerikanske spillere og kaptajnen hver i sær 200.000 $ samt 300.000 $ til velgørenhed. De europæiske spiller får ingen betaling.
Der har som sådan været penge i Ryder Cup siden 1999, for siden da har de amerikanske spillere hver fået 200.000 $ til velgørenhed efter eget valg. Oprindeligt skulle halvdelen gå til et college golf, men det var valgfrit i 2023.
Nu har PGA of America, der står for den amerikanske del og det amerikanske hold, besluttet at hæve spillernes kompensation til 500.000 $, hvoraf de 300.000 $ skal gå til velgørenhed, mens de resterende 200.000 $ som udgangspunkt gives til spilleren. Det er samme beløb uanset om USA vinder eller taber.
Den amerikanske kaptajn Keegan Bradley har været hurtigt ude og sagt, at han vil give alle sine 500.000 $ til velgørenhed, og flere spillere vil nok følge trop.
– Der er ingen spillere, som har bedt om kompensation, men PGA of America bestyrelsen har stemt for at hævet beløbet, skriver de i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver at beløbet har været uændret i 25 år.
Nu er der jo endnu heller ingen spillere på Ryder Cup 2025 holdet endnu, men flere gange siden sidst i 1990’erne har debatten været der både i Europa og USA.
Patrick Cantlay spillede uden cap under Ryder Cup 2023
Der tjenes rigtig mange millioner på Ryder Cup, og det er spillerne der leveverer “produktet”, men som de eneste får de ikke løn for det. Senest var debatten oppe i 2023, hvor Patrick Cantlay ikke bar cap på holdfotoet, og heller ikke spillede med cap under Ryder Cup, selvom han normalt gør det. Det var medvirkende til en konflikt mellem Rory McIlroy og Patrick Cantlays caddie, hvilket der er meget mere om i denne artikel.
Spillerne får 250.000 $ i Presidents Cup
Ved Presidents Cup får spillerene 250.000 $ for at deltage. Oprindeligt som et beløb til velgørenhed, men fra 2022 har spillerne selv haft fuld råderet over beløbet.