ECCO TourFra ECCO Tour til Ryder Cup

Fra ECCO Tour til Ryder Cup

Der er godt nok løbet lidt vand i åen, siden Nicolai Højgaard som bare 17-årig amatør vandt Bravo Tours Open på ECCO Tour. Det skete i 2018 på Rømø og turneringen var én af i alt 14 turneringer på ECCO Tour, som Nicolai Højgaard nåede at deltage i, inden karrieren for alvor tog fart.

Dermed er den talentfulde Gyttegårdspiller den første ECCO Tour spiller, der har taget det helt store skridt – fra ECCO Tour til Ryder Cup. Med sin deltagelse i den netop afsluttede Ryder Cup i Italien, satte Nicolai flere rekorder, som næppe bliver slået lige foreløbig. Eksempelvis, at Nicolai er den yngste danske Ryder Cup spiller nogensinde.

ECCO Tour kaldes en udviklingstour – en forberedelses tour, forberedelse til at spille på de store tours rundt om i verden. Og selvom det til denne dato kun er sket en gang, at en tidligere ECCO Tour spiller er nået hele vejen til et Ryder Cup hold, så er der talrige eksempler på, at andre spillere er nået langt i deres karriere, efter et smut forbi ECCO Tour.

Man kan nævne navne som Morten Ørum Madsen, Jeff Winther, Joachim B. Hansen, Lucas Bjerregaard, finske Sami Välimäki, svenskerne Simon Forsström, Alexander Björk (som var tæt på udtagelse til årets Ryder Cup), Sebastian Söderberg, Marcus Kinhult, Joakim Lagergren, italieneren Matteo Manassero og flere andre, som alle har det til fælles, at de har vundet mindst én turnering på DP World Tour.

En spiller som også skal nævnes her, er Nicolai Højgaards broder, Rasmus, som godt nok ikke kom med på Ryder Cup holdet i denne omgang. Rasmus var dog med i Rom, som chauffør og observatør og ikke mindst som støtte til Nicolai. Rasmus spillede i alt 12 gange på ECCO Tour – første gang som bare 14-årig i Thisted Forsikring Championship.

Måske var det i virkeligheden Rasmus Højgaard, som Ryder Cup kaptajn Luke Donald havde i kikkerten i første omgang. Fire sejre på DP World Tour (dobbelt så mange som Nicolai har vundet) taler sig eget tydelige sprog om, hvor dygtig Rasmus er. Rasmus blev i slutningen af 2022 udtaget til Hero Cup, en slags generalprøve på Ryder Cup, hvor mange af de sikre deltagere sammen med boblerne, skulle ses an. Desværre blev Rasmus skadet kort inden starten på begivenheden, der fandt sted i januar i år.

Francesco Molinari, som var kaptajn for det kontinentaleuropæiske hold i Hero Cup og allerede på det tidpunkt udnævnt som vicekaptajn for det europæiske Ryder Cup hold, rådførte sig med Luke Donald og de valgte at udtage Nicolai i stedet for Rasmus. Nicolai spillede blændende og viste sig dermed frem på bedste måde for kaptajn Donald.

Resten er historie, men det viser hvor tæt Rasmus Højgaard var på, at få den rolle som hans bror i stedet påtog sig. Som beskrevet var Rasmus med i Rom. Ingen tvivl om, at det også var begrundet af, at det forventes at Rasmus, i lighed med Nicolai, er en af fremtidens spillere på det europæiske Ryder Cup hold.

Vi glæder os til, når vi i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid kan skrive endnu en af disse artikler, hvor vi tager den skridtet videre og kan bruge overskriften: Fra ECCO Tour til Major vinder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk