CoronavirusFra 2. plads på PGA Tour til COVID-19 karantæne. Grace går også...

Fra 2. plads på PGA Tour til COVID-19 karantæne. Grace går også glip af US PGA Ch’ship

Branden Grace var på andenpladsen inden finalerunderne af Barracuda Championship på PGA Tour, men måtte trække sig efter en positiv COVID-19 test. Han kommer heller ikke med i US PGA Championship.

I en pressemeddelelse fra PGA Tour siger Branden Grace, at han ikke havde haft symptomer på COVID-19, men han var træt fredag aften. Af respekt for alle involverede i turneringen blev han testet lørdag morgen, og det viste, at han er smittet med COVID-19, og så trak han sig naturligvis fra turneringen.

Grace kommer ikke med i US PGA Championship

Branden Grace går nu i 10 dages karantæne. Det betyder, at verdensranglistens nr. 79 ikke kommer med i den kommende uges US PGA Championship, der er årets første major.

Branden Graces caddie er ikke smittet med COVID-19, men efter PGA Tourens vejledninger går han for en sikkerheds skyld også i karantæne.

Inden finalerunden af turneringen med et modificeret Stableford system fører Troy Merritt i +33 foran Emiliano Grillo og Maverick McNealy i +29. Sebastian Cappelen missede cuttet.

GOLFTV sender direkte natten til mandag. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Barracuda Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk top-5 da Paratore vandt Abu Dhabi Challenge = 2 sejre i træk

Renato Paratore vandt for anden uge i træk på HotelPlanner Tour, og efter sejren i Abu Dhabi Challenge, hvor 13 danskere var med, er han...

Neal Shipley vandt LECOM Suncoast Classic

Neal Shipley vandt LECOM Suncoast Classic efter omspil på Korn Ferry Tour, hvor Sebastian Cappelen missede cuttet. Turneringen blev spillet fra onsdag til lørdag. Runder...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk