PopulærtPGA TourFortsætter den internationale dominans på Bay Hill?

Fortsætter den internationale dominans på Bay Hill?

Arnold Palmer Invitational er et af PGA TOURs mere traditionsrige stop, og igen i år samles de største stjerner på Bay Hill for at spille med om sejren og den røde cardigan, der følger med. De seneste fem år er turneringen vundet af en ikke-amerikaner, og den stime kan sagtens fortsætte i 2021.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Tyrrel Hatton vandt Arnold Palmer Invitational i fjor, og englænderen blev dermed den tredje europæer i træk, der vandt på Bay Hill. Før ham var det Francesco Molinari, mens Rory McIlroy vandt i 2018. Nordireren sluttede som nummer seks og fem og 2019 og 2020, så mon ikke det er værd at holde øje med McIlroy i denne uge.

Rory McIlroy sluttede på sjettepladsen i sidste uges WGC turnering, og er altså tæt på den topform, der tidligere har sikret ham flere sejre i Florida.

En anden europæer der er i forrygende form, er Viktor Hovland. Nordmanden noterede sin sjette top 6 placering i sine syv seneste starter her i weekenden, og han virker næsten ustoppelig for tiden. Han spillede første gang med på Bay Hill i 2019 som amatør, og endte som nummer 40. Han er allerede oppe som nummer 13 i verden, og banker altså for alvor på døren ind til top 10.

Hvis amerikanerne skal have deres første vinder siden Matt Every i 2015, så er Patrick Reed et godt bud. Reed vandt Farmers Insurance Open i januar, og kommer til Bay Hill med en niendeplads fra i søndags. Ellers er det værd at bemærke, at Jordan Spieth debuterer i Arnold Palmer Invitational i år.

GOLFTV sender mere end 40 timer fra Arnold Palmer Invitational med Featured Group dækning allerede fra kl. 12.45. Eurosport 2 og discovery+ sender hele 19 timer fra turneringen, der med status af invitationsturnering giver vinderen hele tre års medlemskab at PGA TOUR samt adgang til række andre store turneringer de kommende år.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

The Arnold Palmer Invitational kan følges på GOLFTV, discovery+ og Eurosport 2
  • Torsdag den 4.3.: 20.00 – 00.00 (Featured Groups fra 12.45. Eurosport 2 sender fra 20.50)
  • Fredag den 5.3.: 20.00 – 00.00 (Featured Groups fra 12.45)
  • Lørdag den 6.3.: 18.30 – 00.00 (Eurosport 2 fra 20.30)
  • Søndag den 7.3.: 18.30 – 00.00 (Eurosport 2 fra 20.30.)

Morten Buckhøj, Søren Hansen og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk