I denne weekend begynder Danmarksturneringen, hvor man i de lavere herrerækker nu også skal spille fourball.
Sidste år rundsendte DGU et spørgeskema til holdkaptajnerne, hvor det særligt i herrerækken blev godt modtaget, at man evt. skulle erstatte to singler med en fourball.
Det er derfor vedtaget som en forsøgsordning i 2018, hvor der i 3. – 5. division samt kvalifikationsrækken således er følgende matcher. Tidligere var der fem singler og en foursome:
- 3 singler, som hver giver 2 points for vunden match og 1 point for delt match
- 1 foursome, som giver 3 points for vunden match og 1½ point for delt match
- 1 fourball, som giver 3 points for vunden match og 1½ point for delt match
Læs mere om ændringerne på www.danskgolfunion.dk her.
Grundspillet – tre weekender
Grundspillet i Danmarksturneringen spilles over tre weekender som følger:
5. – 6. maj
16. – 17. juni
18. – 19. august
Finale- og oprykningsspil i september
Finaler og oprykningsspil afgøres i weekenden den 15. – 16. september som følger:
15. – 16. september
- Finalespil Santander divisionerne – The Scandinavian
- Finalespil 1. division seniorer, 1. division veteraner, superveterandivisionen – Lyngbygaard
15. september
- 1. division damer, 1. division herrer, 3. division herrer – Hørsholm
- 2. division herrer, kvalifikationsrækken damer pulje 1-6 – Asserbo
- 1. og 2. division herrer – Horsens
- 1. division damer, 3. division herrer – Holstebro
- 3. division damer, kvalifikationsrækken damer pulje 7-16 – Vestfyn
16. september
- Kvalifikationsrækken herrer pulje 1-13 – Mølleåen
- Kvalifikationsrækken herrer pulje 14-31 – Breinholtgård
Link til puljer og resultater
På link nedenfor kan man se puljeinddelingen og resultaterne efterhånden som de bliver indberettet.
Man kan finde sin egen klub ved at indtaste det øverst til højre ud for “Søg på hold/klub”.
Danmarksturneringen – seniorer