PopulærtDP World TourFormat i WGC – Dell Technologies Match Play

Format i WGC – Dell Technologies Match Play

64 af verdens bedste er med i WGC – Dell Technologies Match Play, hvor der spilles hulspil. Turneringen spilles fra onsdag til søndag med Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard i feltet.

Bubba Watson vandt sidste år, Dustin Johnson vandt i 2017, mens Jason Day vandt i 2016.

Seedning efter verdensranglisten

Efter en seedning er de 64 deltagere inddelt i 16 fire-mandspuljer, hvor der spilles alle mod alle onsdag, torsdag og fredag. Alle 64 skal således mindst spille tre matcher.

Mens det var verdensranglisten i sidste uge, som var afgørende for kvalifikationen, så er seedningen foretaget efter denne uges verdensrangliste.

De 16 bedste er inddelt i puljerne 1 – 16, mens nr. 17 – 32, 33 – 48 og 49 – 64 er fordelt i puljerne efter lodtrækning (én fra hver segment i hver pulje).

I puljerne får man 1 point for en sejr. Hvis en match er lige efter 18 huller, så deles matchen og begge spillere får ½ point.

De 16 puljevindere går videre til finalerne, hvor der er hul-for-hul omspil, hvis en match er lige efter 18 huller. Hvis to eller flere er lige i puljen, så findes puljevinderen også i et hul-for-hul omspil.

Præmiesum på 10,25 mio. $ – 330.000 kr. for en sidsteplads

Der spilles om en samlet præmiesum på 10,25 mio. $, hvoraf vinderen får 1,745 mio. $ svarende til 11,55 mio. danske kroner.

Der er præmiepenge til alle 64 deltagere, og slutter én spiller som nr. 64 og sidst får han 50.000 $ svarende til 330.000 kr. Det bliver højere, hvis flere deler sidstepladsen med lige mange point.

Sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver aften fra onsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Nedenfor ses programmet for WGC – Dell Technologies Match Play:

Onsdag
1. runde – 32 puljematcher

Torsdag
2. runde – 32 puljematcher

Fredag
3. runde – 32 puljematcher

Lørdag
4. runde – Otte matcher (de 16 puljevindere)
5. runde – Fire matcher (kvartfinaler)

Søndag
6. runde – To matcher (semifinaler)
7. runde – To matcher (finale og match om 3./4. pladsen)

WGC – Dell Technologies Match Play, leaderboard

WGC – Dell Technologies Match Play, stillingen i puljerne

WGC – Dell Technologies Match Play, brackets – de sidste 16

Spillernes vej til finalen – tryk på billedet for at se det i større format:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk