I anledning af at DP World Tour turneringen AfrAsia Bank Mauritius Open spilles på Heritage GC, genoptrykker vi to rejseartikler af Kim Boje, som besøgte stedet i 2016. Det var her Rasmus Højgaard vandt i 2019, men i år spilles på den nye Heritage GC bane, La Réserve Golf Links, designet af Peter Matkovich og The Open vinderen Louis Oosthuizen. Dette er den anden artikel – læs den første her.
— oOo —
På de sidste ni huller fortsætter forkælelsen. Heritage Golf i Bel Ombre er en æstetisk nydelse hele vejen rundt med udsigt til Det Indiske Ocean og til de skulpturelle jerntræer der angiver den fremherskende østenvind.
Hvis man følger de gode råd fra sin lokalkendte medspiller – eller fra baneguiden, i mangel af bedre – så bliver selve golfspillet også en lise for sjælen. Den behageligt lave rough og den gode plads til en medbragt slice bidrager også til at forbedre mulighederne for at spille op til sit handicap.
Trettende hul er alligevel trættende, da slicen bliver for højreorienteret, og golfbolden havner ude blandt en gruppe daddelpalmer. Det lykkes heldigvis den alvidende medspiller Jeremy at finde bolden, og i en knækket daddelpalme finder han tilmed en fuglerede, der tilhører tropikfuglen, den sky hvide fugl med de meget lange halefjer og den flotte flugt, turistbrochurerne som regel betegner som selve symbolet på Det Indiske Ocean. Bramfri kreolere kalder den dog af og til for ”strået-i-røven” (le paille-en-cul) på grund af den lange smalle hale.
På sekstende gør Jeremy opmærksom på alléen af kæmpemæssige krogede terminaliatræer, der blev plantet for flere århundreder siden for at give skygge på vejen langs vandløbet. En skygge undertegnede godt kunne have undværet, da slicen igen overdrev sin bane og sendte trebolden ud for at botanisere mellem træerne. Vi høstede ingen golfbold, til gengæld fik vi samlet frugter fra træerne, en udmærket snack der smager af mandel, hvorfor den hos de anglofone også går under navnet Indian Almond.
Par-tre banen, der har samme høje kvalitet som 18-hullersbanen, er udrustet med to slags huller i Heritage Golf Club: dels de almindelige, alt for små huller med rødternede vimpler, dels nogle meget anderledes huller med en langt mere sympatisk diameter, der kan rumme en bold af fodboldstørrelse. Jeremy siger at kombinationen af normal golf med unormal såkaldt footgolf er en stor succes, især for små børn der synes det er alt for vanskeligt at få en lille bold ned i et lille hul. En opfattelse der deles af mange store børn i øvrigt.
På klubhusets veranda spørger vi efter en mauritisk cocktail, og får både et Angel Kiss og et Mauritian Kiss. Om det er englene eller de indfødte der kysser, kommer ud på det samme. Begge er himmelske.
Uden for Heritage le Telfair Golf & Spa Resort
Efter golf, spa, massage, vandsport og andre forkælelser, skal man ikke snyde sig selv for tage på opdagelse i Frederica Nature Reserve, der ligger et sandjern fra golfklubben. I firhjulstrækker, til fods, på cykel, segway eller quad bike (firhjulet motorcykel) kan man opleve den fri natur der bl.a. rummer mangfoldige dyrearter som javahjorte og makakaber, og sjældne organismer som sort ibenholt og drageblodstræet.
Det kan også anbefales at forlade Bel Ombre, ”den smukke skygge”, og leje en bil for at tage på opdagelse i omegnen. På den pittoreske B9 vestpå, få kilometer fra Bel Ombre, skal man stoppe op ved forbjerget Macondé og se ud over serpentinersvingene – hvis man da ellers kan komme til for turister med hævet selfiestang.
Længere henne ad kysten dukker Le Morne Brabant op, et bjerg, hvor bortrømte slaver søgte tilflugt i 17- og 1800-tallet. Det historiske bjerg, der er blevet et nationalt monument for det moderne Mauritius, kan bestiges i følgeskab af en rutineret guide eller man kan nøjes med at betragte det fra land- eller vandsiden.
Længere oppe ad kysten, nu på vestsiden, skal man dreje fra i Grande Case Noyale og køre ind i landet. Lidt efter landsbyen Chamarel støder man på et område med usædvanlig vulkansk jord i syv farver, og lidt længere væk Cascade de Chamarel, et spektakulært 83 meter højt vandfald.
Har man mod på flere snoede veje, kan man tage gennem Black River Gorges og videre til Grand Bassin, hvor interessen hos turisterne – danskere som mauritiere – samler sig mere om de små grå makakaber, som franske søfarere bragte med sig fra Indonesien i 1700-tallet, end om de gigantiske statuer af hinduernes Shiva og dennes frue, Parvati.
En gang om året valfarter knapt det halve af Mauritius’ befolkning – ca. 500.000 hinduer – hertil for at fejre den lykkelige begivenhed der indtraf, da Shiva og Parvati fløj over den grønne ø, og fruen spildte et par dråber af det hellige vand fra Ganges ned i kraterdalen, som herefter blev til Grand Bassin, det Store Bassin, som nu har templer og statuer i alle regnbuens farver stående i kanten af bassinet.
En anden udflugt fra Bel Ombre kan gå øst over ad B9 til Souillac, hvor man kan stoppe op ved Rochester Falls, og herfra tage A9 nordpå til det tamilske tempel ved Saint Aubin. Et par herreløse hunde og en makakabeunge stirrer ned på os fra et blikhus ved siden af det farvestrålende tempel; men der er ingen hellige mænd og kvinder, og heller ikke nogen gåtur på gloende kul for at fejre den trofaste Pandialé, ikke før til februar. Kun en enkelt tåbelig turist tager turen gennem de for længst udslukte gløder.
Man kan få frokost på det nærliggende Le Saint Aubin. Restauranten har til huse i et stort, velbevaret hus fra 1819. Kolonistil med ædle træsorter indenfor og med ædle træsorter udenfor, bl.a. et mageløst kapoktræ. Tillader tiden det, er der rundvisning på stedets sukkerrørsfabrik med tilhørende destilleri. Deres Saint Aubin 1819 Classic Rum Coffee er glimrende, synes skribentens bedre halvdel, der ellers ikke er meget for stærk spiritus.
Alternativt kan man køre en halv times tid længere nordpå til Domaine de Bois Chéri og indtage en fremragende frokost. Den tekrydrede kylling er forrygende, vaniljekyllingen er også glimrende uden dog at nå tekyllingens gastronomiske højder.
Fra restauranten er der udsigt over hele sydkysten fra Mahébourg til Le Morne Brabant – samt til en ny golfbane, Avalon Golf Estate, der var med i opløbet til at blive verdens bedste nye golfbane ved World Golf Awards 2016.
Vil man opleve hvordan det går med det multikulturelle mauritiske samfund, skal man på vejen tilbage til Bel Ombre lægge vejen omkring Chemin Grenier. Her kan man kigge ind hos den tamilske bager, få friske fisk hos en hindu, købe katolske kolonialvarer og vinke til den muslimske tørklædehandlers søn. Og i praksis se hvad der ligger bag betegnelsen ”A unity of diversities”, som vores tidligere vært Vinod engang brugte om befolkningen på Mauritius.
”En enhed af forskelligheder”. Et vidunderligt udtryk der fint opsummerer en vidunderligt venlig befolkning.
Dette var anden og sidste del. Læs første del her.
Tekst: Kim Boje. Fotos: Annemarie og Kim Boje.
Overnatning og golf m.m.:
Heritage Le Telfair Golf & Spa Resort, www.heritageresorts.mu
AfraAsia Bank Mauritius Open spilles på Heritage. En turnering der sanktioneres af både DP World Tour og den sydafrikanske Sunshine Tour. Det kan ses på Viasat Golf og Viaplay, www.heritageresorts.mu/golf.html
Avalon Golf Estate, www.avalon.mu
Billeje:
Sailesh Roseeawon Car Rental. Her får man en professionel og meget venlig service, som samtidigt er noget billigere end de gængse udlejningsfirmaer,
Tel.: +230 57630153. E-mail: sailesh_822@hotmail.com
Rejseperiode:
Herligt klima året rundt. Maj-oktober er dejligt dansk sommervejr (og billigere priser). November-april har højere varmegrader (og højere priser).
