AnbefaletFørste dansker på LIV Golf skal spille på Martin Kaymers hold

Første dansker på LIV Golf skal spille på Martin Kaymers hold

Frederik Kjettrup er som den første dansker skiftet til LIV Golf, hvor han i 2025 skal spille på Cleeks GC, som Martin Kaymer er kaptajn for.

24-årige Frederik Kjettrup vandt tre gange på PGA Tour Americas i år, og blev nr. 2 på ranglisten. Det gav ham et fuldt Korn Ferry Tour kort i 2025, og en plads i Final Stage på Tourskolen til PGA Tour. Han trak sig dog fra Tourskolen med en skade, og nu dropper han Korn Ferry Tour til fordel for LIV Golf.

På college i USA spillede han fire år for for Florida State University, hvor han satte flere rekorder. Hans bedste placering på amatørernes verdensranglisten er en 11. plads.

– Frederik er ét af de største talenter i golf, siger Cleeks GC kaptajnen Martin Kaymer i en pressemeddelelse.



Frederik Kjettrup kommer udover Martin Kaymer også på hold med Richard Bland og Adrian Meronk. Han erstatter Kalle Samooja, der individuelt sluttede som nr. 49 på LIV Golf ranglisten og dermed mistede sin lads.

Cleeks GC blev nr. 8 ud af 13 hold på LIV Golf ranglisten i 2024, hvor de vandt holdturneringen i Houston og blev delt nr. 2 i Singapore.

LIV Golf 2025 sæsonen begynder i Riyadh fra den 6. – 8. februar.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna var bedre end verdens bedste, og er nr. 3 i Ford Ch’ship

Nanna Koerstz Madsen er på en delt 3. plads inden finalerunden af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, som føres af Lilia Vu....

Rasmus Højgaard og Scheffler faldt tilbage i Houton Open

Rasmus Højgaard er ude af topstriden i Texas Children’s Houston Open, hvor han var den eneste af fire danskere der klarede cuttet. Min Woo...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk