PopulærtLadies European TourFlot start af Puk Lyng Thomsen på LET Tourskolen

Flot start af Puk Lyng Thomsen på LET Tourskolen

Puk Lyng Thomsen fik en god start på Tourskolen til Ladies European Tour, hvor top-30 får kortet efter fem runder i Marokko. Puk har dog ingen planer om at blive professionel nu, så hun kan ikke få kortet til LET!

Der spilles på Samanah Country Club og Amelkis Golf Club. Efter to runder på begge baner klarer klarer top-60 og lige cuttet til onsdagens finalerunde på Samanah Country Club.

18-årige Puk, der fortsat er amatør, spillede første runde på Samanah i -1, hvilket giver hende en delt 25. plads.

Hun er eneste danske deltager på Tourskolen, efter Daisy Nielsen trak sig tidligere på ugen.

Kommer ikke til at spille på LET næste år
Puk kom med i feltet via kvalifikationen i november, men har ingen planer om at blive professionel.

Efter kvalifikationen fortalte hun til Golf.dk, at hun vil fortsætte sin skolegang på Frederikshavn Handelsgymnasium, hvor hun har halvandet år tilbage.

På Tourskolen får Puk dog noget værdifuld erfaring, og så vil hun gerne spille en del turneringer på LET Access Series næste år.

Madelene Sagström er i top-10
Celine Boutier fører i -7 foran to spillere i -6.

Svenske Madelene Sagström, der fik LPGA kortet ved at vinde Symetra Tour i suveræn stil, er nr. 8 i -3. Hun var med i sidste uges Pre-Qualifying, som hun vandt i -17, hvilket var hele 11 slag bedre end Celine Boutier, som nu fører Tourskolen.

Top-30 får kortet til LET
Top-30 og lige efter får et kategori 8a kort til Ladies European Tour næste år.

Dem der klarer cuttet, men slutter udenfor top-30 kan få kategori 9b, hvilket dog ikke giver adgang til så mange turneringer. Misser man cuttet kan man få kategori 12a.

Lalla Aicha Tour School Final, leaderboard

9. hul på Samanah Golf Club – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk