Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen fik en forrygende start på damernes turnering ved OL, som spilles fra onsdag til lørdag.
Nicole lavede tre birdies på de første 4 huller. Fem birdies samt en enkelt bogey blev det til på runden, hvilket placerer hende på en delt 4. plads i -4 efter første runde.
Nanna lavede en eagle, to birdies og to bogeys, hvilket giver hende en 11. plads i -2 blandt de 60 deltagere, som spillere fire runden uden cut.
Jutanugarn fører med et enkelt slag
Ariya Jutanugarn fra Thailand, der er nr. 2 på verdensranglisten efter fire LPGA sejre i år, fører i -6 foran Inbee Park og Seiyoung Kim i -5.
De seneste mange måneder har Inbee Park været plaget af en skade i venstre tommelfinger, hvilket senest fik hende til at melde afbud til Ricoh Women’s British Open, hvor hun var forsvarende mester. British Open blev vundet af Ariya Jutanugarn i år.
Nicole Broch Larsen deler 4. pladsen i -4 med Candie Kung og Carlota Ciganda efterfulgt af Azahara Munoz, Lexi Thompson, Aiditi Ashok og Charley Hull på 7. pladsen i -3.
Verdensetteren Lydia Ko er nr. 11 i -2, mens Brooke M Henderson er nr. 19 i -1
Sendes direkte på TV2 Zulu
OL turneringen sendes direkte på TV2 Zulu. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Se starttider for anden runde i denne artikel.