Therese O’Hara er eneste dansker i finalerunderne af Chico’s Patty Berg Memorial, da Nicole Broch Larsen og Stephanie Bertelsen missede cuttet.
Therese O’Hara begyndte dagen som nr. 81 i +3, men efter en flot runde i -5 er hun nu nr. 15 i -2.
Nicole Broch Larsen, der spiller to uger på den amerikanske udviklingstour, var nr. 130 i +7 efter første runde. Det blev ekstra svært, da hun begyndte anden runde på 10. hul med en bogey, men så lavede hun tre birdies på de næste 4 huller. På det tidspunkt var cutgrænsen kun tre slag væk, men efter to bogeys gik hun de første 9 huller i par. På banens for-ni lavede en birdie og en bogey, så det endte med en runde i par og i +7 var hun fire slag fra at klare cuttet.
Stephanie Bertelsen gik anden runde i +2, så i +8 var hun fem slag fra at klare cutgrænsen.
Svensk føring
Svenske Madelene Sagstrom fører i -9 foran Paiyun Chien i -7, mens Ally McDonald, Kana Nagai og Sophia Popov deler 3. pladsen i -6.