Torden har forsinket anden runde af Volvo China Open. Spillet er indstillet for dagen, og genoptages lørdag morgen kl. 06:45 lokal tid svarende til kl. 00:45 dansk tid.
Tre af de fire danskere nåede i klubhuset, og de gjorde det godt. Lucas Bjerregaard med en runde i -5, så han er pt. på en 4. plads i -9. Thorbjørn Olesen var bedste dansker med en runde i -6, der placerer ham på en 11. plads i -7.
Jeff Winther nåede at spille 10 huller i par, og er på en 39. plads i -4.
Morten Ørum Madsen gik -2, og som nr. 62 i -2 vil han formentlig klare cuttet, men det ved vi først med sikkerhed i morgen.
Aguilar fører i -11
Felipe Aguilar var rundt i -7, og fører i -11 foran Alex Noren og Bernd Wiesberger i -10.
Taehoon Kim lavede hole-in-one på 13 hul, og efter dagens bedste runde i -8 rykkede han frem til en 4. plads i -9. Den deler han med Lucas Bjerregaard, Tyrrell Hatton, Hennie Otto efter 14 huller og Marcel Siem efter 13 huller.
Mens Rikard Karlberg vandt en Volvo XC 90 ved sin hole-in-one i første runde, så var der dog ikke en ny bil til Taehoon Kim, der brugte et 7-jern fra 165 meter.
Joost Luiten er nr. 21 i -6 efter en runde i -1.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.