PopulærtDP World TourFlorian Fritsch hyrer dansk caddie til Europa Tour sæson

Florian Fritsch hyrer dansk caddie til Europa Tour sæson

Vinder af årets første ECCO Tour turnering, Europa Tour spilleren Florian Fritsch, har hyret en dansk caddie til sin 2017-sæson på Europa Touren.

For kun tre dage siden, vandt Florian Fritsch i suveræn stil Mediter Real Estate Masters, og nu får han en dansk caddie, som gør, at Danmark i 2017 får en ekstra Europa Tour caddie.

Det er det ganske ubeskrevede caddie-blad, Peter Hansen fra Hjørring, der skal forsøge at løfte den talentfulde tysker til nye højder. Peter Hansen har tidligere gået caddie for Chris Hanson, og er indtil videre hyret til 19 af de 21 turneringer, som Fritsch har på programmet i 2017.

Peter Hansen har boet i USA, hvor han har lært nogle af tour-spillerne at kende, og det har nu udmøntet sig i et ganske interessant samarbejde med den meget talentfulde tysker.

Ny arbejdsgiver sikrede Europa Tour kortet på 12 turneringer

31-årige Florian Fritsch sluttede i 2016 som nummer 101 på Europa Tourens rangliste, Race to Dubai, med en syvendeplads i Alfred Dunhill Championship som bedste resultat.

Med til historien om den dygtige tysker hører det, at han i alvorlig grad lider af flyskræk. Fritsch spiller således udelukkende de turneringer, hvor han kan deltage uden at sætte sig i et fly. I 2016 blev de 265.000 euro således indspillet på blot 12 starter, hvor størstedelen af konkurrenterne spillede mellem 25 og 30 turneringer. Fritsch må derfor ret beset kategoriseres som en langt bedre spiller, end hans placering som nummer 101 på Race to Dubai fortæller.

Netop nu afvikles PGA Catalunya Resort Championship på ECCO Touren, og her skal Florian Fritsch med caddie Peter Hansen igen forsøge at vise ECCO Tour talenterne, hvor skabet skal stå. Du kan følge turneringen her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk