Ferie for Alle / Dansk GolfshowFlere end 1.100 udstillere på Ferie for Alle 2016

Flere end 1.100 udstillere på Ferie for Alle 2016

Når Ferie for Alle indtager MCH Messecenter Herning den 26.-28. februar bliver det med flere end 1.100 udstillere. Dermed tegner messen endnu en gang til at sætte udstillerrekord.

Caribien eller Kerteminde. Manø eller Madagaskar. Tyrol eller Tunesien. Udbuddet og inspirationen er massiv, når Ferie for Alle den 26.-28. februar igen fylder MCH Messecenter Herning.

Samtlige 14 messehaller er i brug til messen, som tæller fem temaområder: Udland, Danmark, Camping, Golf og Udeliv.

– For tre dage samles hele verden i Herning. Det er bredden blandt udstillerne med til at sikre. Vi er utrolig glade for og stolte over den opbakning, udstillerne viser os. Den betyder, at udbuddet dækker hver en feriedrøm, besøgende måtte møde op med, siger Ferie for Alles projektchef, Anders Ladefoged Mortensen.

I år har Ferie for Alle ekstra meget fokus på USA, som er officiel partnerland anno 2016. Det betyder, at Mulighedernes Land får rig mulighed for at vise, at det lever op til sit tilnavn – også når det kommer til feriemuligheder.

Drømmerejser og meget mere
Ferie for Alle er langt mere end køb og salg af drømmerejser. Messen byder også på 120 gratis rejseforedrag, masser af nyheder fra udstillerne, konkurrencer med flotte præmier og området ”Ferie for Alle in the dark”, hvor besøgende kan finde en pause fra messetravlheden og opleve et hold campister, som bor og lever på området under hele messen. På området er der sensommerstemning i den ene ende og ægte vinterhygge med julemarked i den anden.

– Et besøg på Ferie for Alle kickstarter feriefornemmelsen, og derfor er vi glade for at kunne præsentere et stort og spændende aktivitetsprogram. Målet er både at inspirere de besøgende samt give dem ekstra oplevelser med hjem fra messen, fortæller Anders Ladefoged Mortensen.

Aktivitetsprogrammet omfatter blandt andet legeland, dukketeater, danseopvisninger, live-musik og rejseauktion, hvor af nogen er uden startpris.

Feriegæst nummer 1.000.000
Siden 1998 har Ferie for Alle eksisteret i den form, den har dag. Og hvert år har tusindevis af gæster besøgt messen. Denne gang forventer Ferie for Alle således at kunne byde velkommen til feriegæst nummer 1.000.000.
Det betyder, at én heldig udvalgt kan se frem mod at modtage en rejse-præmie, som virkelig er ”one in a million”.

– Det er jo et helt vildt tal. En million. Det, synes vi, selvfølgelig skal fejres på behørig vis. Samtlige besøgende er automatisk med i lodtrækningen om en luksusrejse til Dubai, forklarer Anders Ladefoged Mortensen.

Ferie for Alle er Skandinaviens største feriemesse og afholdes en gang om året i MCH Messecenter Herning.

Læs mere på ferieforalle.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk