PopulærtDP World TourFlere danskere i top-10 halvvejs på Second Stage

Flere danskere i top-10 halvvejs på Second Stage

18 danskere er med på Second Stage af DP World Tour Tourskolen, som spilles på fire baner i Spanien fra torsdag til søndag. Man er forsinket på én af de fire baner, og på hver af de tre andre baner ligger der en dansker til at gå videre til næste uges Final Stage

22 – 23 spillere går videre fra hver bane, og med 73 – 78 i feltet, er det mere end hver fjerde, som går videre til Final Stage. Den spilles i næste uge på Infinitum i Spanien fra den 8. – 13. november. Final Stage spilles over 6 runder, og derefter får top-20 og lige et DP World Tour kort.

Fra hver bane finder man også tre reserver, som evt. kan komme med, og de findes om nødvendigt efter omspil umiddelbart efter finalerunden.

Anders Emil Ejlersen er nr. 14 på Desert Springs Resort
Anders Emil Ejlersen – Foto: golfsupport.nl

Der er tre danskere på Desert Springs Resort, Almeria, hvor der spilles om 22 pladser i Final Stage. De tre danskere faldt desværre lidt tilbage, for med en runde i -2 er Anders Emil Ejlersen nu nr. 14 i -7, Jeppe Kristian Andersen nr. 37 i -4 ligeledes efter en runde i -2, mens Christian Jacobsen var rundt i par og faldt tilbage til en 43 plads i -3.

Toby Hunt fører i -12 foran Tomas Gouveia, Giles Evans og Jack Floyd i -10

Blandt de velkendte navne kan nævnes Oliver Gillberg som nr. 14 i -7, Gregory Bourdy er nr. 19 i -6, Paul Dunne er nr. 26 i -5 og Ross McGowan nr 48 i -2

Desert Springs Resort, leaderboard

Forsinker på Isla Canela Links

På Isla Canela Links i Huelva er man forsinket, og ingen nåede at blive færdige med anden runde fredag. Scores opdateres kun efter hver runde, så vi gentager stillingen efter første runde

Syv danskere er med i kampen om 23 pladser, og Alexander George Frances er nr. 4 i -4. Amatøren Jacob Skov Olesen, der er sikret et Challenge Tour kort via Global Amateur Pathway, er nr. 30 i -1, Oliver Hundebøll nr. 39 i par, Peter Launer Bæk nr. 51 i +1, August Thor Høst og Mathias Gladbjerg nr. 71 i +4 mens Oliver Suhr er nr. 77 i +5.



Maximilian Steinlechner og Todd Sinnott deler 1. pladsen i -6 foran Tobias Edén i -5.

Af andre udvalgte kan nævnes Gary Stal på en 9. plads i -3, Taylor Funk er nr. 13 i -2, Tom Lewis nr. 51 i +1, Roope Kakko og Julien Quesne nr. 65 i +3 mens Pelle Edberg er nr. 71 i +4.

Isla Canela Links, leaderboards

Christoffer Bring er nr. 7 på Golf Las Pinaillas

Seks danskere er med på Golf Las Pinaillas i Albacete, hvor der spilles om 23 pladser.

Halvvejs er Christoffer Bring nr. 7 i -7 efter en runde i -3, Frederik Birkelund er nr 30 i -3 efter en runde i -5, Jens Kristian Thysted nr. 43 i -1 efetr en runde i +2, Martin Simonsen nr. 48 i par efter en runde i par, mens Jamie Nielsen og Morten Ørum Madsen deler 58. pladsen i +1 efter runder i -1 og par.

Christoffer Bring – Foto: golfsupport.nl

Philipp Katich fører i -11 foran Lorenzo Scalise og Will Enefer i -10.

Alejandro Cañizares er nr. 37 i -1, Rikard Karlberg nr. 58 i +1 mens Jonas Blixt er nr. 66 i +3

Golf Las Pinaillas, leaderboard

Søren Broholt Lind er nr. 8 Fontanals Golf Club

Der er to danskere på Fontanals Golf Club i Girona, hvor der spilles om 22 pladser.

Søren Broholt Lind, der blev nr. 22 på Tourskolen sidste år men havde et svært år med en 216. plads på DP World Tour ranglisten, er nr. 8 i -8 efter en runde i -3, mens Jacob Agerschou er nr. 54 i +1 efter en runde i +2.

Jakub Hrinda fører i -14 foran Vince van Veen i -12.

Stuart Manley er nr. 8 i -8, Lee Slattery nr. 12 i -6, Romain Wattel nr. 41 i -1, Chris Paisley og Alvaro Quiros nr. 58 i +2 og Oliver Fisher nr. 69 i +4.

Fontanals Golf Club, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk