Et besøg i Morsø Golfklub en bidende kold dag i april 2013 – med fjord, fiskeørne, ål og golfbolde.
Og så et genbesøg i juni 2018 med et ganske andet behageligt vejrlig, stadig med fjord, fiskeørne og golfbolde – denne gang desværre uden ål, hverken røgål eller stegeål.
Juni 2018 – de første ni
Teetid 10.50. Måske kan man lige nå en runde golf inden dagens første VM-fodboldkamp.
Knud og Erik, et par meget sympatiske morsingboer, slår ud kl. 11.00, så der er lige et par minutter til at give en udenbys spiller gode råd om banen.
”Der er ingen problemer på de første ni huller. Altså bortset fra den her lille sø, som du kan se derude,” siger Knud og peger ned ad fairway. ”Du kan slå kort af søen eller gå venstre om. Det letteste er selvfølgelig at slå over den”.
Erik supplerer. ”Du ser ud som én der slår langt. Du skal bare carry den 183 meter.”
Det ser godt nok ud til at være 183 velvoksne meter, men det er jo altid svært at bedømme afstande, især på en fremmed bane. Der er medvind og man skal jo altid lytte til de lokale, så driveren peger direkte på søen.
Rammer golfbolden sjældent godt. Faktisk samme sted som John Faxe i sin tid ramte fodbolden, da han scorede i EM-finalen i 1992. Et snorlige drive med direkte kurs mod søen.
På den anden side af den lille sø er der imidlertid ingen golfbold. Meget mystisk. Baneguiden fiskes op af lommen og informationerne til 1. hul studeres omhyggeligt.
183 meter til forkanten af søen. Forkanten?! 227 meter over søen!
Så blev man så klog. 227 meter kan denne golfer åbenbart ikke transportere bolden uden at mellemlande. Selv med vinden i ryggen.
Så kan man lære det! Tjek altid lokale gode råd med baneguidens oplysninger.
Der er en langsom firebold foran, så Knud og Erik indhenter mig under den store blodbøg ved fjerde green, og snakken fortsætter.
Knud beklager dybt, da han hører om mine erfaringer med søen på første hul.
”Ja, det må du dæleme godt nok undskylde. Erik og mig slår ik’ så langt, og vi tænker jo aldrig sådan på, hvad vi skal bruge for at komme tørskoet på green. Men jeg ku’ da huske at det var noget med 183 meter.”
Erik byder på en opstrammer, en Boonekamp, tysk bitter med en sødlig tone der er god til både mave og koncentrationsevne. Gad vide om den er på dopinglisten… Jiménez, Clarke og enkelte andre professionelle ryger store cigarer, så en lillebitte mavebitter burde da være o.k. for os amatører.
Der er igen golftræf med Knud og Erik. Denne gang på sjette green med udsigt til den blå Limfjord og til en god score for de to lokale spillere. Der er ingen rysten på hånden, da de sænker gode putts. Måske er det Boonekamp-effekten der slår igennem.
Ventetiden efter ottende hul bruges på at studere Livø, Fur og Knud, der slår over krogede, opstammende tjørne for at komme på 8. green.
Det bliver dagens sidste snak med Knud og Erik.
”De sidste ni huller? Nej, nej, det er al’ for varmt og al’ for bakket. Vi står af ved klubhuset i dag. Der er jo os’ bold i fjerneren lige om lidt.”
Trist. Der bliver altså hverken en god bette snak eller en god bette Boonekamp på de sidste huller.
Og jeg går vist også glip af begyndelsen på Uruguay-Rusland.
De sidste ni
Som det var tilfældet fem år tidligere, er der stadigvæk en del golfere der vælger forkert værktøj, når de slår ud på 10., et par-tre på 122/149/164 meter, alt efter valg af tee.
Som for fem år siden er der udsalg af bolde både ved greenen og ved selve huset bag greenen. Prisen er steget fra tre til fire-fem kroner per bold, men det er stadig et røverkøb.
Ålene er derimod ikke mere til salg ved vejen, hverken de delikate røgål eller de flåede og rensede stegeål. Erik fortalte at fiskeren gik hen og døde, så det er desværre slut med at fouragere mellem 10. og 11. hul.
Til gengæld er det bakkede, åbne landskab på de følgende huller uforandret. Det samme gælder flora og fauna. Fairways kantes af grønne hegn og nyhøstede marker. Heste og æsler græsser ved gårdene, mens svaler svirrer, lærker slår triller og rovfugle sejler rundt i himmelrummet – hvis de da ikke har slået sig ned på den stejle fairway og følger med i spillet på jorden.
Eneste større ændring på de sidste ni huller siden april 2013 er at bakkerne er befolkede med turister i golfbiler og landmænd i høstmaskiner. Og så er der også det nye buede læskur mellem 11. og 16. green, som med sin bevoksning på taget føjer sig smukt ind i landskabet. Her kan man finde ly for elementernes eventuelle rasen. Det var ikke nødvendigt denne fine junidag, men man kunne godt have brugt skuret i april 2013…
Selve banen er ikke forandret – og det samme gælder vindretningen. 11., 12. og 13. er op ad bakke og direkte ind i nordvestenvinden.
Og et vandret leje er stadig et sjældent fænomen i det kuperede istidslandskab, så man bliver stadigvæk udfordret i at slå under og over fødderne.
Greens er fortsat umanerligt svære. Hurtige og niveaudelte, ofte med stærkt udfordrende pindplaceringer. Man får i den grad testet sindsroen, når bolden har været oppe at snuse til flagstangen for blot at trille tilbage ned ad bakken og lægge sig til rette ved det oprindelige udgangspunkt. Det skete for denne golfer, der to gange pludseligt fik det meget varmt under kasketten. Og det var ikke på grund af vejret.
Efter besøget i det kuperede terræn er det ned ad bakke til den flade del af banen. Data i baneguiden for det smukke afslutningshul bør studeres nøje inden man slår ud fra tee. Der er søer i både højre og venstre, og vandgangen på første hul skulle nødig gentages.
Svaneparret har små grå ”svællinger”, og da de holder til i den højre sø for tiden, skal man undgå at slice bolden. Nakkehårene på de lykkelige forældre begynder at stritte, hvis man kommer deres unger for nær. Husk på at knopsvaner har en kampvægt på 15-16 kg og ikke er svæklinge. Så er man advaret.
Efter en runde, hvor det gik op og ned, sluttede det på 18. med et perfekt drive, derefter en shank, et o.k. indspil og et tre-putt. Op og ned.
Det ustabile spil må skyldes det stærke solskin eller den høje varme – eller også var det bare Boonekamp-effekten der var forduftet.
Vi ses på Mors til Kulturmødet 23.-25. august og til Skaldyrsfestivalen i begyndelsen af juni næste år.
Husk køllerne – og den der tyske bitter.
Første del af denne serie kan læses her.
Tekst og fotos: Kim Boje
Morsø Golfklub, www.morsoe-golfklub.dk
Kulturmødet, www.kulturmoedet.dk
Skaldyrsfestival, www.skaldyrsfestival.dk
Overnatning, fx på Sallingsund Færgekro, www.sfkro.dk, i Pinenhus, www.pinenhus.dk eller i Jesperhus Feriepark, www.jesperhus.dk
Mors i øvrigt, www.visitmors.dk
