Calum Fyfe fra Skotland og tyske Tim Tillmanns var bedst i ugens First Stage kvalifikation af DP World Tour Tourskolen på Donnington Grove GC i England, der var uden dansk deltagelse. Det var den eneste turnering i denne uge.
Oliver Suhr og Mathias Gladbjerg er gået videre fra de første seks af ni turneringer. Mange flere danskere er med, når Horsens Golfklub er vært for en First Stage turnering fra på tirsdag til fredag.
22 spillere i -5 eller bedre gik videre til Second Stage fra ugens turnering i England. Calum Fyfe og Tim Tillmanns delte førstepladsen i -13.
Mats Ege fra Norge blev nr. 7 i -8. Nogle husker ham sikkert fra Danish Golf Championship hvor han var med helt fremme men blev nr. 19. 20-årige David Boriboonsub fra Thailamd, der vandt Saudi Open 2023 foran Henrik Stenson, er også videre som delt nr. 14 i -6.
Derimod gik 23-årige Sam Westwood, der er søn af Lee Westwood, ikke videre, da han missede cuttet efter 3. runde
DP World Tour Q-School, First Stage – Donnington Grove GC, resultat
Mere om Tourskolen – der spilles om 20 DP World Tour kort
DP World Tour Tourskolen består af tre stadier. Det er kun top-20 og lige ved finalen i november, som får et DP World Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort. Der har tidligere været kort til top-25 og lige, men det er ændret til top-20.
First Stage består af ni turneringer, der spilles fra 27. august til 27. september. Heriblandt i Horsens Golfklub fra den 24. – 27. september. Flere danskere deltager dog i First Stage på baner i udlandet.
Second Stage spilles på fire baner i Spanien fra den 31. oktober – 3. november. Nogle er direkte kvalificeret til Second Stage, mens andre er direkte kvalificeret til Final Stage, som igen spilles på Infinitum i Spanien fra den 8. – 13. november. Amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på DP World Tour.