PopulærtLadies European TourFire danskere til start i Florida

Fire danskere til start i Florida

Årets anden Aramco Team Series spilles i Florida i denne uge, og udover en række af de kvindelige topspillere, er der fire danskere til start. Som vanligt spilles der to turneringer i én med både en individuel og en holdkonkurrence på spil over de tre runder.

Hele turneringen kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

Emily Pedersen, Nicole Broch Estrup, Smilla Sønderby og Amalie Leth-Nissen er alle med i The Aramco Team Series presented by Public Investment Fund – Florida, som turneringen hedder. Det lange navn til trods, så er det et velkendt format som kvinderne skal kæmpe i.

De 108 spillere er inddelt i 36 hold á tre spillere, og sideløbende med den individuelle turnering, spilles holdturneringen de første to dage, inden der er cut, og den individuelle turnering afgøres søndag.

Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup er kaptajner på hvert sit hold, og Emily Pedersen valgte Louise Duncan og fik tildelt Hannah Burke som sidste spillemakker. Broch Estrup spiller med svenske Linnea Johansson og Trichat Cheenglab fra Thailand.

Den slovenske profil Pia Babnik valgte Smilla Sønderby, og Isabella Deilert er tredje spiller på det hold, mens Amalie Leth-Nissen er på Team Hillier, hvor Whitney Hillier er kaptajn og Alessandra Fanali fra Italien er sidste spiller.

Udover spillerne fra Ladies European Tour, er verden nummer tre Lydia Ko med, og sidste års vinder Lexi Thompson. Linn Grant vandt i Frankrig i sidste uge, og de suveræne svensker spiller for første gang i USA siden hun kom hjem fra college. Jessica Korda, Carlota Ciganda og franske Pauline Roussin, der vandt årets første Aramco Team Series er blandt et par af de øvrige profiler og favoritter.

Turneringen er i år rykket fra New York til Trump International West Palm Beach i Florida.

The Aramco Team Series – Florida kan ses på discovery+

  • Fredag den 19.5.: 22.00 – 02.00
  • Lørdag den 20.5.: 22.00 – 02.00
  • Søndag den 21.5.: 19.00 – 23.00

Anders Sigdal kommenterer.

En leguan ved 18. hul på Trump International, Florida, hvor der er et rigt dyreliv – Foto: Tristan Jones / LET
Vaskebjørne ved en sø på 3. hul på Trump International, Florida, hvor der er et rigt dyreliv – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk