PopulærtDP World TourFire danskere i top-25 efter 2. runde af DP World Tour Tourskolen

Fire danskere i top-25 efter 2. runde af DP World Tour Tourskolen

Nu hvor alle 156 deltagere har spillet begge baner på DP World Tour Tourskolen kan scores sammenlignes, og der er forsat danskere i top og bund. John Axelsen har trukket sig.

Tourskolen spilles over seks runder på Infinitum Golf i Spanien, hvor top-25 og lige får et DP World Tour kort. 156 spillere er med, og efter to runder på Lakes Course (L) og to på Hills Course (H) klarer top-70 cuttet til to finalerunder på Lakes Course.

Tyske Freddy Schott, der sidste år vandt den danske Challenge  Tour turnering i Frederiksnavn, fører i -12 foran Sebastian Garcia fra Spanien i -11.

Tre danskere i top-10, fire i top-25 og ni i top-70

Sebastian Friedrichsen er delt nr. 3 i -10, mens Jonathan Gøth-Rasmussen og Jeppe Kristian Andersen, der førte efter første runde, deler 6. pladsen i -9, mens Martin Simonsen er nr. 16 i -7.

Rasmus Neergaard-Petersen gik -7 på Lakes Course, og bragede frem til en 30. plads i -5. Morten Ørum Madsen, Søren Broholt Lind og Hamish Brown er nr. 42 i -4 og Oliver Hundebøll nr. 69 i -2.

Peter Launer Bæk og Nicolai Kristensen er nr. 104 i par og således to slag fra top-70. Joachim B Hansen er nr. 147 i +6, og skal således gå nogle lave runder for at klare cuttet.

John Axelsen, der som nr. 118 på Race to Dubai ranglisten kun lige akkurat mistede kortet til DP World Tour, gik første runde i +6. Efter +2 i anden runde og en 153. plads i +8 trak han sig fra turneringen. Det er tilladt for spillerne, når de føler de har udspillet deres chance, og de kommende dage vil flere trække sig. Vi ved dog ikke, om en skade eller andet er årsagen til, at han har trukket sig.

Mange DP World Tour vindere i feltet

Der er en række DP World Tour vindere og store profiler i feltet, som enten nu eller tidligere har mistet deres kort.

Af udvalgte placeringer kan nævnes Kristoffer Broberg som nr. 9 i -8, Darren Fichardt er nr. 16 i -7, Renato Paratore nr. 19 i -6, John Catlin nr. 30 i -5, Gregory Bourdy nr. 42 i -4, Tom Lewis nr. 57 i -3, mens Thomas Aiken, Marc Warren og Kiradech Aphibarnrat er nr. 69 i -2.

Oliver Fisher og Gregory Havret deler 89. pladsen i -1, Joakim Lagergren og Gonzalo Fdez-Castaño er nr. 104 i par, Alvaro Quiros og Jeunghun Wang nr. 129 i +2, Alexander Levy nr. 134 i +3 og David Howell nr. 147 i +6.

Q-School Final Stage, leaderboard

John Axelsen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk