PopulærtDP World TourFin start af Kjeldsen og Thorbjørn ved World Cup

Fin start af Kjeldsen og Thorbjørn ved World Cup

Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen fik en udmærket start på ISPS HANDA World Cup of Golf, da de er nr. 7 efter første runde af holdturneringen, hvor 28 landshold spiller om en præmiesum på $ 8 mio.

I første runde spillede man foursome, hvilket man også gør i tredje runde, så spillerne skiftes til at slå til én bold. I anden og fjerde runde spilles four-ball, hvor man spiller sin egen bold. Her er det den bedste af de to scores på hvert hul, der tæller som holdets score.

Kjeldsen og Thorbjørn lavede fire pars og fire bogeys for en runde i par, så på 7. pladsen er de tre slag fra førstepladsen.

Spanien fører med ét slag
Med en afsluttende birdie – hvor bolden nærmest faldt tilbage i hullet, som det kan ses i videoen ovenfor – fører Rafa Cabrera Bello og Jon Rahm fra Spanien i -3 foran Victor Dubuisson og Romain Langasuque fra Frankrig, Wu Ashun og Haotong Li fra Kina samt Rickie Fowler og Jimmy Walker fra USA i -2.

Chris Wood og Andy Sullivan fra England deler 5. pladsen i -1 med Francesco Molinari og Matteo Manassero fra Italien i -1.

Kjeldsen og Thorbjørn deler 7. pladsen med Alex Noren og David Lingmerth fra Sverige samt Shane Lowry og Graeme McDowell fra Irland.

Forhåndsfavoritterne Adam Scott og Marc Leishman fra Australien fik en skuffende start, da de er nr. 14 i +2.

Danmark skal også spille med Sverige i anden runde
I anden runde er starttiderne lavet efter placering i turneringen, så her skal Kjeldsen og Thorbjørn igen spille med svenskerne Noren og Lingmerth, som de også gjorde i første runde. De begynder kl. 00:48 dansk tid (10:48 lokal tid). Se alle starttider her.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver nat. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

ISPS Handa World Cup of Golf, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk