HotelPlanner TourFemte top-10 til Rasmus Højgaard, da Rhys Enoch vandt Slovakia Challenge

Femte top-10 til Rasmus Højgaard, da Rhys Enoch vandt Slovakia Challenge

Rhys Enoch vandt D+D REAL Slovakia Challenge på Challenge Touren, hvor Rasmus Højgaard endnu engang blev bedste dansker med sin femte top-10 placering i otte turneringer.

Rasmus Højgaard var nr. 6 i -11 inden finalerunden, som han gik i par, hvilket gav ham en delt 10. plads i -11. Det kunne have været endnu bedre, da han lå til en top-3 placering inden han afsluttede runden med to bogeys og en dobbeltbogey.

Det var Rasmus Højgaards tredje top-10 i træk, og hans femte i syv Challenge Tour turneringer denne sæson, hvor han end ikke har en kategori. Han er sikker på en Challenge Tour kategori næste sæson, og fortsætter de gode resultater, kan han meget vel komme på Europa Touren næste år via top-15 på ranglisten, hvor han rykker frem som nr. 8.

Rasmus Højgaard – Foto: golfsupport.nl

De to andre danskere i finalerunderne var begge rundt i -4, så Nicolai Tinning blev næstbedste dansker på en 29. plads i -7, mens Nicolai Højgaard sluttede som nr. 39 i -6.

Christian Gløët, Martin Simonsen, Marcus Helligkilde og Jeppe Pape Huldahl missede cuttet.

Rhys Enoch vandt sin første Challenge Tour sejr

Darius van Driel førte i -16 foran Rhys Enoch i -14 og Lars van Meijel i -13 inden finalerunden.

En runde i -4 var nok for Rhys Enoch til at vinde i -18 foran Josh Geary i -17, mens Dale Whitnell og Lars van Meijel delte 3. pladsen i -15.

Robin Roussel, Joel Sjöholm og Garrick Porteous delte 5. pladsen i -13.

D+D REAL Slovakia Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Anna Nordqvist har udpeget sine første Solheim Cup vicekaptajner

Den europæiske Solheim Cup 2026 kaptajn Anna Nordqvist har udpeget Caroline Hedwall og Mel Reid som sine første vicekaptajner. Solheim Cup 2026 spilles i Holland...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 21. april 2025

Ingrid Lindblad vandt JM Eagle LA Championship presented by Plastpro, hvilket er den 25-årige svenskers første sejr på LPGA. Både Emily K Pedersen og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk