Efter de seneste dages kraftige regn lykkedes det at færdigspille tredje runde af First Stage turneringen af DP World Tour Tourskolen i Horsens Golfklub, og fem danskere gik videre til Second Stage. Der blev også spillet i Frankrig, og det var de to sidste af ni First Stage turneringer. I alt er syv danskere gået videre til Second Stage, som spilles fra den 31. oktober i Spanien.
Turneringen blev afkortet til 54 huller og afsluttet en dag senere end oprindeligt planlagt, og det lykkedes for yderligere to danskere at spille sig i top-18, som er gået videre til Second Stage.
Jacob Agerschou og August Thor Høst med runder samt Jamie Tofte Nielsen med +3 sluttede på en delt 11. plads i -5, mens Frederik Birkelund blev nr. 14 i -4 efter en runde i -2. Anders Emil Ejlersen var blandt dagens bedste med en runde i -6, hvilket også var hans score på bag-ni, så han bragede 40 pladser frem til en 16. plads i -3. Otte spillerede delte 18. pladsen i -2, så hele 25 spillere gik videre fra Horsens.
Jacob Jørgensen gik +4 og blev nr. 37 i +2. Marcus Wochner blev nr. 51 i +5 efter en runde i +3 mens Rasmus Broholt Lind blev nr- 58 i +9 efter en runde i +9. Nicolai Madsen trak sig inden finalerunden.
Matt Sharpstene vandt i -12 foran Vince Van Veen fra Holland og engelske Robert Dinwiddie i -10.
DP World Tour Q-School, First Stage – Horsens Golfklub, leaderboard
26 spillere gik videre i Frankrig
Der var ingen danskere på Golf de Léry Poses i Frankrig gik top-21 og lige videre til Second Stage, hvilket blev 26 spillere i -5 eller bedre.
Jiri Zuska fra Tjekkiet vandt i -15 foran Josh Goldenberg fra USA i -11.
DP World Tour Q-School, First Stage – Golf de Léry Poses, leaderboard
Syv danskere er gået videre fra First Stage
Oliver Suhr og Mathias Gladbjerg var som de eneste danskere gået videre fra de første turneringer, og med Jacob Agerschou, August Thor Høst, Jamie Tofte Nielsen, Frederik Birkelund og Anders Emil Ejlersen videre fra Horsens er syv danskere gået videre fra First Stage.
DP World Tour Tourskolen består af tre stadier. Det er kun top-20 og lige ved finalen i november, som får et DP World Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort. Der har tidligere været kort til top-25 og lige, men det er ændret til top-20.
First Stage bestod som nævnt af af ni turneringer spillet fra 27. august til 27. september. Second Stage spilles på fire baner i Spanien fra den 31. oktober – 3. november.
Nogle er direkte kvalificeret til Second Stage, mens andre er direkte kvalificeret til Final Stage, som igen spilles på Infinitum i Spanien fra den 8. – 13. november. Amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på DP World Tour.