Søren Hansen stod på deltagerlisten til Final Stage af Europa Tourens tourskole som begynder lørdag, men han er ikke på startlisten.
Der er således fem danske deltagere på PGA Catalunya Resort nær Barcelona, hvor der kæmpes om 25 Europa Tour kort.
De fem danskere blandt de 156 deltagere er Morten Ørum Madsen, Jeff Winther, Joachim B Hansen, Martin Simonsen og Mads Vibe-Hastrup.
Seks runder på to baner
Final Stage spilles over seks runder. Efter fire runder på to baner – Stadium og Tour Course – går top-70 og lige videre til de to finalerunder på Stadium Course.
Efter finalerunden på torsdag den 17. november får top-25 og lige et Europa Tour kort i næste sæson.