PGA Tour og FedEx har forlænget sponsoraftalen om FedExCup’en, så PGA Tour slutspillet med de store bonusbeløb fortsætter frem til 2027.
Gennem sæsonen optjenes point til FedExCup ranglisten inden top-125 på ranglisten kvalificerer sig til den første af de fire turneringer i slutspillet. Derefter skæres feltet ned til først 100 og derefter 70 inden top-30 på ranglisten er med i Tour Championship.
Bonus på 35 $ hæves
Udover de store pengepræmier i de enkelte turneringer, så er der en bonus på 35 mio. $ i FedExCup’en, hvoraf vinderen får 10 mio. $. Der er bonuspenge til top-150 på FedExCup ranglisten.
Det enorme beløb på mere end 230 mio. kr. hæves over de kommende år, men detaljerne er ikke offentliggjort endnu:
– Der er stadig nogle ting som skal besluttes, før vi offentliggør ændringer, men fremadrettet forventer vi at bonussen hæves markant, siger PGA Tour chefen Jay Monahan.
Som en del af sponsoraftalen har FedEx forpligtet sig til årligt at give 1 mio. $ til velgørenhed.
De ti hidtidige vindere af FedExCup’en ses nedenfor. Med sejre i 2007 og 2009 er Tiger Woods den eneste, som har vundet to gange.
2016 – Rory McIlroy
2015 – Jordan Spieth
2014 – Billy Horschel
2013 – Henrik Stenson
2012 – Brandt Snedeker
2011 – Bill Haas
2010 – Jim Furyk
2009 – Tiger Woods
2008 – Vijay Singh
2007 – Tiger Woods