Legends TourEuropean Senior Tour har skiftet navn til Staysure Tour

European Senior Tour har skiftet navn til Staysure Tour

European Tour har solgt et navnesponsorat til deres Senior Tour, som fra 2018 sæsonen og ti år frem kommer til at hedde Staysure Tour.

Udover navnesponsoratet bliver Staysure også titelsponsor for The Staysure PGA Seniors Championship, som får en præmiesum på hele 400.000 £. PGA Seniors Championship er en traditionsrig turnering, som blev spillet årligt fra 1957 til 2015. Den blev ikke afholdt i 2016 og 2017.

Staysure er et stort engelsk forsikringsselskab. Det blev grundlagt i 2004 med fokus på rejseforsikringer til personer over 50 år, men nu tilbyder de en lang række forsikringer.

19 turneringer i 2018 sæsonen, hvor Shipco Masters spilles i Simon’s

Turneringsprogrammet for 2018 sæsonen er endnu ikke offentliggjort, men af pressemeddelelsen om Staysure navnesponsoratet fremgår det, at der er 19 turneringer i 2018 sæsonen.

Heriblandt Shipco Masters i Simon’s Golf Club fra den 1. – 3. juni. Udover selvfølgelig Steen Tinning er også Colin Montgomerie, Ian Woosman og Laura Davies blandt deltagerne.

Der er fire nye turneringer på Staysure Tour 2018. Udover Shipco Masters er det The Russian Open Golf Championship og Costa Blanca Senior Golf Masters i Spanien.

European Senior Tour chefen David MacLaren, bestyrelsesformand for Staysure Ryan Howsam og Paul McGinley – Foto: Getty Images

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Genesis Invitational flyttes væk fra Riviera i brandhærgede Los Angeles

PGA Tour turneringen Genesis Invitational skulle spilles på Riviera Country Club i Los Angeles fra den 13. - 16. februar, men rykkes nu væk...

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk