Der spilles ikke på Europa Touren før tidligst i slutningen af juli, men i den kommende måneds tid kan de deltage i TrackMan turneringer fra deres hjem.
Den nye BMW Indoor Invitational powered by TrackMan serie spilles med en ugentlig turnering de kommende fem uger. Spillere som Martin Kaymer, Joost Luiten, Mike Lorenzo Vera, Lee Westwood og Bernd Wiesberger har bekræftet deres deltagelse. I hver turnering får vinderen 10.000 $, som han kan donere til velgørenhed relateret til coronavirus.
I en række lande skal man holde sig hjemme, men mange Europa Tour spillere har også opsat et TrackMan system i deres hjem, så de kan træne og spille baner med TrackMan Virtual Golf 2. Det kan de nu bruge til at deltage i turneringerne og på den måde spille mod kollegaerne.
Højdepunkter sendes ses hver lørdag
Hver af de fem turneringer spilles som en 18 hullers virtuel slagspilsrunde på velkendte baner. Europa Tour spillerne skal gennemføre runderne mandag til onsdag, hvorefter det så klippes til en video, der sendes hver lørdag.
De fem turneringer og baner ses nedenfor:
Uge 1 – Lørdag den 9. maj
St Andrews, Old Course
Uge 2 – Lørdag den 16. maj
Royal Portrush
Uge 3 – Lørdag den 23. maj
Golfclub München Eichenried
Uge 4 – Lørdag den 30. maj
Real Club Valderrama
Uge 5 – Lørdag den 6. juni
Wentworth Club
Turneringerne kan ses på Europa Tourens sociale medier samt på https://bmw.trackmaninvitational.com.