PopulærtDP World TourEuropa Touren går ind i esport med European eTour

Europa Touren går ind i esport med European eTour

Europa Touren er for alvor gået ind i esport, da man i samarbejde med Topgolf og DreamHack har lavet en serie European eTour turneringer, hvor der spilles World Golf Tour by Topgolf (WGT). Et populært online golfspil med flere end 20 mio. spillere.

Under Made in Denmark presented by FREJA 2019 spillede man det første European eTour Championship. I 2020 afholdes seks turneringer sideløbende med Europa Tour turneringer, og den første er under Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA med en præmiesum på 10.000 $. Noget mindre end de 7 mio. $ der er i Rolex Series turneringen.

Europa Touren ser et kæmpe vækstpotentiale

Man kan kvalificere sig til turneringerne online, og otte spillere mødes så til selve turneringerne. Vinderne af de første fem turneringer kvalificerer sig sammen med tre wildcard spillere til en finale, som spilles under Europa Tourens sæsonfinale DP World Tour Championship, Dubai i november. Ved finalen er der en præmiesum på 50.000 $.

– Lanceringen af European eTour understreger Europa Tourens engagement i innovation, og vi ser det som en spændende mulighed for, at blive førende i et marked med et enormt vækstpotentiale, siger Chief Content Officer på Europa Touren, Rufus Hack, i en pressemeddelelse.

Udover nyt indhold til de mange golffans som følger Europa Touren, så ser man det også som en mulighed for, at tiltrække fans som ikke følger golfsporten endnu.

DreamHack Sports Games er ejet af Modern Times Group (MTG), som bl.a. også tidligere stod bag Viasat Golf. MTG blev i 2018 opsplittet i to, så MTG nu fokuserer på esport og gaming, mens tv-kanalerne er en del af selskabet Nordic Entertainment Group. Den danske DreamHack Sports Games direktør Peter Nørrelund ser frem til samarbejdet:

– Vi ser en stor fremtid for sport indenfor esports. Kombinationen af et godt spil og en stærk aktør indenfor traditionel sport er en opskrift på succes. World Golf Tour er et suverænt golfspil, og en naturlig platform for golf som esport, mens Europa Touren er ét af de stærkeste brands i traditionel sport. Med vores evne til at skabe indhold, medieprodukter og opbygge et community, så er jeg overbevist om, at European eTour bliver en stor succes. Jeg er meget begejstret for samarbejdet.

45.000 tilmeldte sig i løbet af en uge

European eTour blev offentliggjort i december, og efter en uge havde flere end 45.000 personer tilmeldt sig kvalifikationen til at komme med i Abu Dhabi. 128 gik videre til en hulspilsturnering, hvorfra man så kvalificerede sig til selve turneringen.

Ifølge pressemeddelelsen er esports industrien én af de hurtigst voksende medie-sektorer med et publikum på flere end 380 millioner. Et tal der forventes at stige til 1,6 mia. i 2022. Flertallet af esport fans er i aldersgruppen 18 – 34 år.

Grafik fra World Golf Tour – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk