Vikingerne har sat mange spor i Nordfrankrig; det ses af stednavnene, hvor Appetôt er Ebeltoft og Querquebu er Kirkeby, og det ses på verdens første ”tegneserie”, det 70-meter lange broderede vægtæppe, som hænger i Bayeux. Men Danerne kan ikke gives skylden for at introducere golf i det nordfranske. Godt nok havde de vilde normannere køller med i deres langskibe, men det var ikke af sportslige grunde…
Næh, det er selvfølgelig englænderne, som har æren for den perlerække af golfbaner, som blev anlagt omkring år 1900 langs Kanalkysten fra Dieppe og Deauville i Normandiet til St. Malo og Dinard i Bretagne.
En af de mest spektakulære baner på det europæiske kontinent finder man i Étretat, godt to timers kørsel nordvest for Paris. Når man skuer ud over de majestætiske kridtklinter, hvis hvide klipper danner fantastiske formationer mod det blå hav, forstår man godt vikingernes fascination af den normanniske natur. Étretat blev faktisk grundlagt af de skandinaviske tilrejsende, som betegnede den Estre Tôt – Østretoft!
Den lille fiskerby, som i dag er en populær badeby, slanger sig op gennem en grøn dal og ud til havet, hvorfra man kan se op til golfbanen og det hyggelige klubhus, der højt hævet ligger klemt inde mellem de 70 meter høje hvide klinter.
Før golfbanen blev anlagt, var det først og fremmest billedkunstnerne, der valfartede til Étretat – lidt som i Skagen – tiltrukket af landskabet og det særlige lys. Byens største notabilitet, den naturalistiske forfatter Guy de Maupassant, skriver i 1880’erne om, hvordan han netop i Étretat havde mødt nogle af samtidens største malere, heriblandt Corot, Courbet og Claude Monet.
Den engelske overklasse opdagede i samme periode den nordfranske friske luft og herlige natur og tog både golf- og tennisspillet med sig over Kanalen. I 1908 skabte man så en af Frankrigs allersmukkeste golfbaner her, hvor en hesteskoformet strand bryder de lodrette kridtklinter og skaber nogle gigantiske porte, huller og huler. Banearkitekten fik hjælp af den professionelle golfer Arnaud Massy, som året forinden havde vundet British Open, og grønne fairways blev anlagt langs de hvide klipper.
Tager man sig i agt for de hvide pæle på de første fire velplejede huller, vil man kunne komme godt af sted, medmindre vestenvinden blæser op. Belønningen kommer på 4. green, hvorfra man har et pragtfuldt vue udover havet og Antifer og Aval portene, som kæmpehullerne i klinterne betegnes.
Herfra går det tilbage mod klubhuset. Par-5 hullet 6. på 449 meter fra gul kan let nås i to, hvis der er medvind, hvilket ofte er tilfældet, men det er fornuftigt at bruge tre slag for at nå op, da green er beskyttet af bunkers foran og en lille dam til højre.
På den højtliggende 10. tee er deres udsendte heldige med at få følgeskab af en lokal spiller, Monsieur Thomas. Dels kan man helt glemme at spille videre, da udsigten over byen, havet og klipperne er ganske enestående, dels er det svært at vide, hvor man skal sigte for at krydse slugten og finde den smalle fairway på det korte men meget udfordrende par-5 hul, der rates som banens sværeste. Monsieur Thomas, giver uvurderlige, præcise oplysninger, så det største problem faktisk bliver at tackle de mange kommentarer fra forbipasserende vandrere, der benytter stien mellem fairwayen og klippekanten.
Monsieur Thomas viser sig at være den ideelle medspiller. Ikke alene er han den perfekte golfguide – han er også lokalhistoriker og fortæller gerne anekdoter om Étretat. På 12. – et relativt kort par-5 hul dog-leg højre – gør Monsieur Thomas således opmærksom på faren ved en slice: ”Der er ikke alene tyk rough, men også out i højre. Og rammer man en turist på stien, kræver det et talent som Arsène Lupin at bortforklare uheldet.”
Arsène Lupin viser sig at være hovedperson i forfatteren Maurice Leblancs romanserie om en gentlemantyv, der altid forstår at sno sig ud af selv de mest komplicerede vanskeligheder. ”De må endelig besøge Maurice Leblancs hus i byen. Det er et fremragende museum i dag”, slutter den venlige Monsieur Thomas sit foredrag.
Videre går det langs havet og klipperne. På 13., et par-3 hul der går helt ud til kridtklinterne, slår Monsieur Thomas en alvorlig slice og bolden ryger ud i den store vandhazard. ”Den ville selv Arsène Lupin have haft svært ved at finde igen,” lyder kommentaren hurtigt fra Monsieur Thomas.
Det blæser op og snart er det svært at få bolden til at ligge stille på de hævede greens, hvor slidte flag også vidner om, at Étretat Golf Club ofte får besøg af vestlige vejrsystemer.
Vi siger farvel til Monsieur Thomas over en velfortjent kølig kir i klubhuset og får at vide, at det er oplagt at indlogere sig på Dormy House Golf Hotel, der helt bogstaveligt hænger på klippen lige under golfbanen.
Udsigten er uforlignelig over hav og klipper, både fra værelserne og restauranten, hvor der venter gastronomiske oplevelser – som fx friskfangede normanniske fisk og skaldyr, der har badet i cider og calvados…
Revideret artikel fra 2008. Tekst: Kim Boje. Fotos: Mads og Kim Boje
