To unge golf- og rejseglade studenter har bestilt to morgenbrætter og kulsort kaffe på Café Ziggy i Tordenskjoldsgade i Smilets By, Aarhus. Snakken går om Tour de France, golf og Servas. Blandt andet.
I
”Hvad med at tage til Nordfrankrig, bo hos servasværter og spille et par golfbaner. Min onkel viste mig engang nogle billeder derfra. Jeg siger dig, der er vilde baner hele vejen langs Kanalkysten. Fra Étretat i Normandiet til Dinard i Bretagne.”
”Lyder ret cool!”
” Tour de France kommer til Normandiet og Bretagne til sommer.”
” Tjekker lige ruten. Et øjeblik… Voilà. Her har du etaperne i Normandiet og Bretagne: ”3. etape slutter i Dunkerque, 4. etape går fra Amiens til Rouen, 5. er en enkeltstart i Caen, 6. fra Bayeux til Vire Normandie og 7. fra Saint-Malo til Mur de Bretagne.
”Hvad tid er det?”
” Fra den 7. til 11. juli.”
”Okay, prø’hør. Vi tager toget til Saint-Malo og spiller Dinard Golf. Lejer en bil og kører langs kanalkysten mød øst, spiller Étretat Golf og er i Dunkerque den 6. juli! Hvad siger du til det?”
”Jeg siger femstjernet sommerferie. Seksstjernet sommerferie!”
II
”Jeg er sulten. Nu må den brunch godt snart dukke op.”
” Kaffen er ankommet. Det’ det vigtigste. Før øvrigt… er det ikke lidt underligt, at Servas fejrer deres 75-års jubilæum med en udstilling på rådhuset i Aarhus, og så bliver det overhovedet ikke omtalt i pressen?”
”Jo. Der er 15.000 servasværter i mere end 135 lande på seks kontinenter, 250 af dem er værter i Danmark. Det’ da noget. Men som jeg sagde før, Servas går kun fra mund til mund.”
”Hvorfor er Servas aldrig omtalt på TV, i radioen eller aviserne?”
”Tja, politikerne og journalisterne taler i kor om krudt og kugler, og om at vinde og tabe en krig. Hård magt er in. Blød magt er out. Servas er out.”
” Özlem Cekic drikker dialogkaffe med folk, hun er politisk uenig med. Hvorfor får hun så megen omtale?”
”Hm… Özlem Cekic havde en politisk platform, inden hun skænkede kaffe for sine politiske modstandere. Et dramatisk møde med kendisser er altid interessant for medierne.”
”Ved du hvad? Fremover skal Servas gå all in. Indendørs udstillinger med plancher og skåltaler er out. Hotdogs, hoppeborg og kaffepunch på Rådhuspladsen i København er in.”
” Servas har ingen midler. Det er en nonprofit organisation. Der er ikke penge til hverken hotdogs eller hoppeborge.”
” Jeg kontakter De Danske Spritfabrikker og Skandinavisk Tobakskompagni. Forestil dig bannerne på Rådhuspladsen. SERVAS, SPRUT OG CERUTTER, DET ER DET DER DUTTER. I’ll make Servas proud again!”
”Du må hellere tjekke med servassekretæren, inden du går i gang med din plan. Da jeg så ham til jubilæet, fik jeg i øvrigt et godt indtryk af ham, så måske er der grønt lys for dine vilde planer. Jeg kan nok få hans telefonnummer af min onkel.”
III
”Så er brunchen der. Det tog sin tid.”
”Der er jo mega travlt. Personalet er alligevel altid søde og rare på Ziggy.”
” Ziggy er cool. Næsten parisisk.”
” Tordenskjoldsgade er parisisk. Bortset fra sproget.”
”Sig mig, hvad fik du egentlig ud af udstillingen på rådhuset. Altså ud over et glas bobler?”
” Tja… mens min onkel snakkede med Servas’ sympatiske sekretær, så kiggede jeg nærmere på plancherne med billeder og tekst. Altså, Servas startede i 1949 på Askov Højskole. En amerikansk militærnægter, der hed Bob et-eller-andet, og nogen andre unge mennesker, blev enige om, at man burde åbne dørene for naboerne i stedet for at slå dem ihjel.”
”Go’ idé.”
”Ja, efter to verdenskrige var der seriøst brug for fred i verden. Først dannede de en fredsbevægelse, Peacebuilders, og et par år senere blev det så til Servas.”
”Hvad har de der bodybuildere med Servas at gøre?”
”Peacebuilders. Fredsbyggere. I begyndelsen af 50’erne var der nogle af dem, som syntes man skulle lære at tale og skrive esperanto, så man havde et fælles sprog i hele verden. Så man ku’ undgå de sproglige misforståelser. Der skal jo ikke meget til at starte en krig, you know.”
”Esperanto er da gået i glemmebogen, ik’? Det gjorde volapük?”
”Jo, jo, men altså dengang syntes de, det var skidesmart, så de skiftede navn til Servas. Det betyder jeg tjener på esperanto.”
”Tjener hvad? Money?”
”Tjener freden.”
”Okay. I get it.”
”Faktisk havde Servas vind i sejlene. Især i 60’erne og 70’erne.”
”Det var dengang, de unge gik i uniform og stemte på Danmarks Kommunistiske Parti. DKP.”
”Hvad mener du med uniform?”
”Træsko, cowboybukser, islændertrøje og langt hår. Jeg har set billeder af min far fra dengang, han gik i gymnasiet.”
” He, he. Min daddy, too. Samme uniform. Nå, men… for lige at vende tilbage til det, jeg kom fra, så fik Servas International rådgivende status hos FN i 1973 sammen med andre ngo’er world wide. De skulle overvåge, hvorvidt de internationale menneskerettigheder blev overholdt eller ej. På græsrodsniveau gik det også stærkt for Servas. Antallet af værter og rejsende voksede stille og roligt.”
”Det var dengang i 70’erne, hvor alle unge – lige med undtagelse af Anders Fogh Rasmussen – var venstredrejede og tog til Israel for at arbejde som volontører i de socialistiske kibbutzer.”
”Ja, det var dengang, man delte alt. Arbejdet, pengene og børnene. Det har ændret sig.”
”Ja, kibbutzerne er blevet til kapitalistiske landsbyer.”
”Øh… apropos kapital, så er det sidst på måneden… og det var mig der betalte for brunchen og kaffen. Som gode socialister deler vi alt, ik’?”
Det var andet afsnit af Et vinter-eventyr fra Café Ziggy. Første afsnit kan læses her, mens tredje afsnit af den eventyrlige samtale kommer på tirsdag.
Tekst og fotos: Kim Boje
BONUSINFO
SERVAS
GOLF
- Golf d’Étretat, Normandiet, Frankrig
- Dinard Golf, Bretagne, Frankrig
